Marie Carmen Koppel åbner sæsonen i Farum Kulturhus

Marie Carmen Koppel gæster Farum Kulturhus sammen med ”Rasmus Kjærsgaard med venner” Pressefoto.

Sæsonens første koncert i Farum Kulturhus lørdag d. 30. august fra kl. 11.30 byder på et gensyn med den meget legesyge kvartet ”Rasmus Kjærsgaard med venner”. Denne gang med fornemt besøg af soul – og gospelsangerinden Marie Carmen Koppel.
Marie Carmen Koppel har placeret sig i dansk musikliv som Danmarks soul dronning med en stemme, der ofte bliver sammenlignet med Whitney Houstons. Whitney Houston er også Marie Carmens erklærede idol – og Marie har endda opkaldt sin hund efter idolet!
Koncerten bliver overvejende improvisationer og fortolkninger af klassiske jazzstandarder.
Udover Rasmus Kærsgård på Saxofon, består bandet af: Anders Rose (klaver), Dan Rasmussen (Bas) og Ulrik Brohuus (trommer).  Venligst udlånt af Furesø Musikskole.
Der er, som altid, fri entré til Foyerkoncerterne i Farum Kulturhus, så kom hellere i god tid hvis du vil have en plads.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder