
Lørdag d. 3. februar kl. 10.00 – 13.00 kan man lave sin egen maske på Farum Børnebibliotek.
På maskeværkstedet i Børnebiblioteket i Farum kan du få hjælp til idéerne og til at lave masker og fastelavnspynt. Du kan lave gysermasker, dyremasker, riddermasker, heltemasker, blomstermasker, fine masker – ja mulighederne er utallige. Du bestemmer selv, hvad du vil lave.
Bibi U. Nielsen hjælper med ideer og fremstilling.
Kom tidligt, hvis du vil lave en af de store flotte dyremasker.