Max fik stort ønske opfyldt

Max Berthelin Eberholst får fornøjelsen af landets bedste undervisere på sommerskolen.

Klavertalentet Max Berthelin Eberholst fik et stort ønske opfyldt. Han slap gennem nåleøjet til Jacob Gade Legatets sommerkursus.
Af Mikkel Kjølby
De fleste måbede og spærrede øjnene op, da Max Berthelin Eberholst fra Hareskovby satte sig til klaveret på Hovedbanegården og spillede Beethovens Måneskinssonate. Det førte til deltagelse i den store koncert i Konservatoriets koncertsal og et nyt flygel bekostet af far og mor.
Nu er endnu en drøm gået i opfyldelse for det unge klavertalent. Han er sluppet igennem nåleøjet til Jacob gade Legatets Sommerkursus på Orkesterefterskolen i Holstebro i uge 28.
– Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg skulle sende en video ind og var virkelig nervøs for, om jeg var god nok til at være med. Så da jeg så fik besked om, at jeg var en af de optagne, så blev jeg virkelig glad, fortæller Max Berthelin Eberholst.
I programserien Piano fik han klaverstjernen Tanja Zapolski som lærer, men selve undervisningen foregik hjemme hos Tanjas mor Bella Zapolski, som også er lærer på sommerkurset. Bella underviser blandt andet på Det Kongelige Danske Musikkonvervatorium. Dertil kommer fem andre topundervisere på klaver, som i løbet af ugen giver solo og ensembleundervisning.
– Bella Zapolski er virkelig en god lærer. Selvom det var Tanja, der var min lærer under optagelserne, så gav Bella mig nogle rigtig gode fif til at spille Beethoven, som jeg optrådte med i konservatoriets koncertsal, så det bliver fedt at få hende som lærer på sommerkurset, siger Max Berthelin Eberholst.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder