Medie – Så meget bruger FCN på spillerlønninger

Marcus Ingvartsen vendte i sommers hjem til FC Nordsjælland fra den tyske bundesliga. En indikation på at FC Nordsjælland gerne betaler store lønninger for gode spillere.

FC Nordsjælland har sportslig succes. Inden forårets sidste seks runder i grundspillet står klubben med det ene ben i mesterskabsslutsspillet.
Igennem årene har FC Nordsjælland overpræsteret igen og igen. Metoden har været at uddanne egne spillere på akademierne i Danmark, Ghana og nu også Egypten.
Men klubben har også ændret sig. Ifølge Tipsbladets gennemgang af superligaklubbernes spillerbudget kan man ikke længere påberåbe sig at være David mod Goliat.
Tipsbladet anslår, at FC Nordsjælland har et spillerbudget på 80 mio. kr. i foråret 2024. Det placerer klubben som nummer fire ud af de 12 klubber i Superligaen.
FC København topper med et budget på 230 mio. kr. fulgt af FC Midtjylland med 160 mio kr. og Brøndby IF med 120 mio. kr.
I mellemgruppen kommer FC Nordsjælland med 80 mio. kr., AGF med 75 mio. kr. og OB med 60 mio kr.
Ifølge Tipsbladets gennemgang er der et stykke ned til underklassen, hvor Viborg FF topper med et budget på 32 mio. kr., og Hvidovre IF er helt i bund med 10 mio. kr.
FC Nordsjælland har ikke været voldsomt aktiv på transfermarkedet denne vinter. Mest markant er salget af Mohamed Diomande til Glasgow Rangers og Ibrahim Osman til Brighton, han skifter dog først til sommer.

Link til Tipsbladets artikel
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/ligaens-talentfabrik-koeber-om-kap-med-bif-og-fcm

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest