Baum & Leahy er et prisbelønnet, internationalt kunst- og designstudio, som lige nu kan opleves i Skovhuset Kunst & Naturs aktuelle gruppeudstilling TERRA: Morf.
Søndag 26. maj kl. 13 inviteres du og dine trillioner af bakterier, svampe og andre med til en meditativ ceremoni af den dansk-engelske kunstnerduo. Ceremonien indgår som en del af deres installationsværk Cometabolise: A Holobiont Dinner. Værket sætter fokus på den gæringsproces, der foregår i symbiose mellem svampe og bakterier i en levende surdej, og sidenhen i vores tarme ved fordøjelsen af brød. Menneskets tarmsystem er vært for en mængde mikroorganismer, og under søndagens performance fejrer vi vores mellemartslige stofskifte og sameksistensen mellem mikrober og vores kroppe ved en intim sammenkomst.
Udstillingen TERRA: Morf kan opleves i forbindelse med arrangementet, hvor Skovhusets café også har åben. Udstillingen sætter fokus på sammensmeltninger og flydende grænser mellem menneske og natur.
Billetter til kr. 60 kan købes via billetto.dk eller ved indgangen.
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest