Der var solid opbakning til Værløse Bios visning af EM-kampen imellem Danmark og Serbien. 60 gæster klædt i rødt og hvidt heppede det uafgjorte resultat i land og blev forkælet med gratis landshold-merchandise fra Carlsberg.
– Det var en dejlig dag i Værløse Bio, og vi vil gerne gøre det igen, siger biodirektør Tine Kirkeballe.
Værløse Bio har vist to EM-kampe, som begge blev streamet fra DR. Kampen imod England blev vist på TV2, som forlanger store summer for visning på storskærme.
Det samme gør sig gældende for den kommende ottendedelsfinale imod Tyskland, det er for stor en udgift. Men skulle Danmark gå videre til kvartfinale, vil der igen blive vist EM-fodbold i Værløse Bio.
– Når vi har vundet over Tyskland, laver vi igen EM-bold i Værløse Bio, lover Tine Kirkeballe.
Mere EM-bold i biffen hvis Danmark kommer i kvartfinalen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest