Den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev markeret med fællessang, trompetsolo, kransenedlæggelse og borgmestertale ved Slottet på Laanshøj.
Den 9. april 1940 angreb en eskadrille tyske Messerschmidts Værløse Flyveplads med ordre om at smadre de danske fly. Desværre var et enkelt dansk observationsfly lige lettet og blev skudt ned. Løjtnanterne Godtfredsen og Brodersen omkom.
For at mindes de faldne flyvere er der et mindesmærke ved Flyvestation Værløses tidligere administrationsbygning Slottet i Laanshøj.
For at markere 85 året for det tyske angreb var der arrangeret en mindehøjtidelig. Der blev sunget med på ’Altid frejdig når du går’, spillet trompetsolo og lagt en krans til ære for de faldne flyvere.
Borgmester Ole Bondo Christensen holdt en lang tale om angrebet på Flyvestation Værløse, besættelsen og om den urolige verden, som vi lever i.
Han fremførte et citat af forfatteren Hannah Arendt.
– Hvis alle altid lyver for dig bliver konsekvensen ikke, at du tror på løgnene, men snarere at ingen tror på noget som helst længere.
Ole Bondo Christensens tale til markering af 85-året for besættelsen
Vi er samlet her for at mindes Tysklands besættelse af Danmark for 85 år siden, og for at ære to mænd, der den dag mistede livet i forsvaret for Danmark: Løjtnant Vilhelm Godtfredsen og sekondløjtnant Gustav Frederich Brodersen.
De to unge mænd var venner – begge opvokset i Sønderjylland og med en fælles vej gennem det militære system: Først i livgarden og senere i hærens flyvetropper.
Godtfredsen og Brodersen blev tidligt om morgenen den 9. april 1940 beordret op i et Fokker C.V. rekognosceringsfly. Opgaven var at observere troppebevægelser hos den tyske hær, der samme morgen var gået i land i København. De to venner var kun lige kommet i luften, da 9 tyske langdistance-jægerfly af mærket Messerschmitt Bf 110 kom drønene gen-nem luften fra syd.
De tyske flys opgave var at ødelægge de danske fly med skud fra maskinkanoner.
Kl. 5:29 er Godtfredsen og Brodersen kun nået 50-100 m. op i luften mod nord. Øjenvidner ser Brodersen rejse sig op i re-kognosceringsflyet og pege bagud mod de angribende Mes-serschmitt-fly. Få sekunder efter bliver rekognosceringsflyet beskudt og styrter brændende til jorden. Begge mænd dør, og i løbet af de næste 3 kvarter beskyder de tyske fly alle de danske fly i Værløselejren.
8 danske fly udbrænder og yderligere 16 fly bliver ramt.
For Danmark blev den 9. april for alvor starten på 2. verdenskrig og indledningen til de 5 onde år med besættelse, forfølgelse af anderledes tænkende, jødedeportationer, og henrettelse af modstandsfolk.
Omkring 5.000 danskere omkom som følge af krigshandlinger under 2. verdenskrig. Dem mindes og ære vi i dag. Og vi min-des også alle de andre ofre for verdenskrigens rædsler. Op mod 85 mio. mennesker omkom som følge af krigshandlingerne under 2. verdenskrig – næste 4 procent af verdens daværende befolkning. 6 mio. jøder omkom under holocaust.
For os, der er lidt oppe i årene, er besættelsen og krigen sta-dig meget nærværende. Vi er vokset op med historier fra bedsteforældre, forældre, onkler og tanter om hvad der skete under besættelsen, om modstandskampen, der langsom tog form, og om glædesrusen da befrielsen endelig kom.
Vi bærer i os en frygt for, at krigen kan komme tilbage – men også for, at mørke kræfter vil stække vores demokrati og frihed.
Og verden er de senere år ikke blevet et mere fredeligt eller mere frit sted at leve. En frygtelige krig med forfærdelig mange ofre udspiller igen i Europa – med Ruslands overgreb på Ukraine. Vi oplever også i Danmark, at fremmede magter forsøger at destabilisere vores samfund gennem cyberangreb og andre former for hybridkrig. Vores svar må være at stå sammen om demokratiet og også være i stand til at forsvare det. Det kræver noget af os alle. Kampen for frihed kommer med en pris. Afgørende er det jo også at holde sammen på den vestlige alliance og de lande, vi deler et værdifælleskab med. Jeg havde besøg af statsministeren forleden, hvor hun lige var hjemvendt fra Grønland, og jeg må sige, at hun og regeringen har noget at se til i den forbindelse.
Vi er i den vestlige verden også udfordret, når det handler om den demokratiske samtale, som jo er grundlaget for frihed og respekten for den enkelte. Den tyske filosof og jøde Hannah Arendt, der selv måtte flygte fra Nazi-Tyskland, har sagt noget i retning af, at ”når en leder konstant lyver, er det ikke primært for at få folk til at tro på løgnen, men for at udbrede tvivlen om, hvorvidt man overhovedet kan tro på noget. Et folk, der ikke længere kan skelne mellem sandhed og løgn, kan heller ikke skelne mellem rigtigt og forkert. Med et sådant folk kan den autoritære leder gøre nøjagtig, hvad han vil”.
Og det er skræmmende at fake news og åbenlyse forkerte historier også er med til at forkvakle det danske demokrati – ofte hjulpet godt på vej af de sociale medier.
Vi markerede 75 året for besættelsen for 10 år siden her på dette sted med deltagelse af forsvarsministeren og med over-flyvning af et Herkulesfly og flere historiske fly.
Når vi står her igen i dag, er det for endnu engang at mindes og ære de der dengang kæmpede for fred og frihed – men, også for at minde os selv og hinanden om historien her på egnen. Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke bå-de Farums Lokalhistorisk Forening og Værløseegnens Historiske forening for jeres store indsats ved formidling af vores fælles historie. Skal vi forstå nutiden og lægge gode planer for fremtiden, er vi nødt til at kende vores fortid.
Krigen var også nærværende her i Farum og Værløse. Tyskerne besatte flypladsen og satte et større anlægsarbejde i gang. Ravnehus blev hjemsted for Frikorps Danmark. Modstandsfolk blev likvideret i Nørreskoven nær Fiskebæk blot 3 uger for befrielsen.
Men generelt i sammenligning med andre steder slap Farum og Værløse nådigt gennem besættelsen. Modsat de større byer var lokalområdet i Farum og Værløse et landbrugssamfund. Fødevareproduktion gjorde det nemlig lettere at omgå de statslige reguleringer på eksempelvis kød. Køkkenhaverne blev ligeledes dyrket ivrigt for at få grøntsager og frugt, og nogle vovede sig endda ud i skovene på illegalt rov efter brændsel og bær.
Hovedparten af de tyske soldater sig høfligt og respektfuldt. De, der ikke gjorde, blev ofte straffet hårdt af deres overordnede.
Eksempelvis dræbte tre tyske soldater i fuldskab en hest, hvorefter de blev stillet for en krigsret og idømt fængselsstraf. Derefter blev de sendt til Østfronten, og ingen af dem vendte tilbage i live. Af og til kom det dog til sammenstød mellem ty-skere og danskere, men det var ofte i fuldskab på Hareskov-pavillonen.
Vi mindes her i dag besættelsen ved Flyvestationen, hvor mange af de historiske spor er bevaret samtidig med at man kan cykle, skate, klappe æsler og slikke sol blandt hangarer og startbaner. Tak også til Flyhistorisk Hangar for at være med til at bevare de historiske minder på Flyvestationen. En flyvelegeplads er endda på vej.
Lad mig slutte af med at sige, at Danske mænd og kvinders indsats den 9. april og under besættelsen i den grad kan inspirere også i vor tid. De viste styrke og mod i en usikker tid. Styrke og mod har vi også brug for i dag. Når vi står overfor toldkrig, krav om ny oprustning, en meget svær diplomatisk situation og nye krav til vores lokale beredskab. Heldigvis er der også lyspunkter i historien. Det markerer vi blandt andet ved befrielsesdagen den 4. maj.
Værløse Sogns Menighedsråd og Værløseegens historiske forening planlægger et fint arrangement ed mindestenen på Mosegården, hvor museerne sørger for de traditionelle lys i vinduerne og en kort film med gamle billeder på gavlen.
Med de ord vil jeg gerne slutte med et æret være de to mænd, der ofrede deres liv her den 9. april 1940 – Vilhelm Godtfredsen og Gustav F. Brodersen og foreslå, at vi efter kransenedlæggelsen sammen synger: ”Altid Frejdig, når du går”.
