Blev græsningsprojektet på Baunesletten grebet forkert an? Det spørgsmål stiller Nanna Rugh Wrangel. Hun kommer gerne forbi med heste og æsler – ikke kun for at afgræsse et område, men også for at sprede hygge og fællesskab.
Af Mikkel Kjølby
Man kunne fornemme stemningen af mytteri, da der den 2. april blev holdt borgermøde om en indhegning af Baunesletten i Værløse til fordel for et stort græsningsprojekt med 8-10 køer. Der blev startet en underskriftsindsamling imod projektet, og foreningen Bevar Baunesletten har siden kæmpet for at forhindre indhegningen. Det har tilsyneladende haft en effekt.
For selvom meldingen dengang var, at projektet sådan set var klar til start, så er det aldrig kommet ud af startboksen.
Radikale Venstre, Enhedslisten og SF bakker fortsat op. Venstre og Konservative er imod. Socialdemokratiet kommer ikke rigtigt med en klar melding.
Nanna Rugh Wrangel fra foreningen NaturTalenterne har fulgt hele sagen og ærgrer sig over spildte chancer.
– Jeg kan ikke lade være at tænke, at det blev grebet forkert an. Jeg tror, folk er bange for noget kategorisk og konkret med hegn og store træpæle. De forstår ikke de store dyr og har måske hørt mange rygter, siger Nanna Rugh Wrangel.
Ifølge Nanna er Baunesletten oplagt som det store område, hvor helårsgræsning kan gøre en afgørende forskel for biodiversiteten.
– Helårsgræsning skaber stabile forhold, hvor blomster, insekter og smådyr kan trives i harmoni med dyrene, forklarer Nanna Rugh Wrangel.
Hun påpeger samtidig, at det kunne hjælpe at starte i det små og lade borgerne se, hvad de store dyr kan bidrage med:
– Naturhyrderne kan afgræsse mindre lokale steder i perioder. Det er ikke lige så godt som helårsgræsning, men det er langt bedre end at slå områderne med maskiner – og meget hyggeligere for dem, der bor i nærheden.
Succes i Fuglsangpark
Denne tilgang blev testet med succes i efteråret i Fuglsangpark i Farum. Boligafdelingen med Morten Rosenvold Villadsen i spidsen ønskede et område afgræsset, og Nanna og hendes team tog turen til fods fra Flyvestation Værløse med heste og æsler i snor.
De store dyr stod i en indhegning på 1000 kvadratmeter i fire uger, og resultaterne var overvældende.
– I Fuglsangpark var det helt vildt, hvor meget fællesskab dyrene skabte. Folk kom hver dag for at hilse på dem. Da vi skulle hjem, løb en ældre herre ud i sine underbukser for at sige farvel til Carlo. Det var en fantastisk oplevelse, fortæller Nanna Rugh Wrangel.
Naturhyrderne – en fleksibel løsning
Erfaringerne fra Fuglsangpark har inspireret Nanna til en ny tilgang:
– Vi har mobile hegn, som hurtigt kan sættes op og flyttes igen. Dyrene kan være et sted i nogle uger og derefter flyttes videre. Det er en fleksibel løsning, der skaber værdi både for naturen og for lokalsamfundet.
Hun fremhæver også dyrenes sociale effekt:
– Dette er ikke rewilding. Vores heste og æsler er opsøgende og menneskevante. De opsøger os og skaber en særlig kontakt. Det gør dem til noget helt særligt for borgerne i et område, forklarer Nanna Rugh Wrangel.
Selvom Nanna ser Baunesletten som det oplagte sted for helårsgræsning, kan Naturhyrderne spille en vigtig rolle på mindre arealer i hele kommunen.
– Vi overvejer en prøveordning til sommer ved Vulkanen på Skovlinjen. Det kunne vise, hvordan naturpleje, hygge og fællesskab kan kombineres i en bæredygtig model, afslutter Nanna.
Naturtalenterne vil med “Naturhyrderne” arbejder for at forbedre biodiversiteten og skabe nærvær og glæde i lokalområderne – en indsats, der både gavner naturen og de mennesker.
