Borgmesteren er havnet udenfor døren i budgetforhandlingerne og beskyldninger om uansvarlig økonomisk politik og hævnakter fyger gennem luften. I bund og grund blev de rutinerede politikere i byrådet bare utålmodige over manglende fremdrift i budgetforhandlingerne.
Lederartikel af Mikkel Kjølby, stifter og redaktør af Alt om Furesø.
Det er farligt at have for meget selvtillid!
På valgnatten tog Nicolai Bechfeldt et klart valg. Han tog borgmesterposten i Furesø Kommune, selvom han ingen lokalpolitisk erfaring havde.
Nicolai Bechfeldt er major af reserven. I militærtermer ville det svare til, at han sprang alle generalerne over og blev feltmarskal, selvom alle de andre havde mere erfaring og viden. I militæret skal de forsmåede generaler alligevel gå i takt – det skal de ikke i politik.
Det krævede mandsmod og en gigantisk spand selvtillid og selvværd at tage borgmesterposten. Der gik ikke mange minutter, før de forsmåede partier, Konservative og Radikale Venstre, reagerede med afmagt og vantro.
Furesø Byråd kom i den situation, at man havde 10-11 væsentlig mere kvalificerede personer, men det var Nicolai Bechfeldt, som blev borgmester, fordi alle de andre fravalgte hinanden.
Nu har Nicolai Bechfeldt så været borgmester i otte måneder. Han har indført en markant anderledes ledelsesstil på rådhuset. Han er konstant ude i byen med borgmesterkæden. Han har varslet mere kernevelfærd til borgerne, men også et opgør med låneoptaget i kommunen. Og i august måned stemte han for første gang anderledes end de røde støttepartier i sagen om Vejbelysning.
Men hvor de rutinerede politikere har været med til mange budgetforhandlinger og forstår og omfavner muligheden for at være med til at fordele pengene og tage del i magten, så skete der ikke nok fra borgmesterens side.
Budgetseminaret i august måned blev aflyst. I stedet foregik forhandlinger bilateralt på borgmesterens kontor, men tilsyneladende uden den store fremdrift. Budgetforslaget, som blev sendt i høring, virker mistænkeligt som forvaltningens oplæg, og forhandlingerne handlede om småting.
Ifølge flere kilder var det som om, at borgmesteren ikke forstod, hvad det var, han skulle gøre, eller hvor vigtigt det var for de andre partier.
Det fik de erfarne byrådspolitikere til at stikke hovederne sammen. De formulerede Sigtelinjerne og vupti-vapti, så var der et flertal på 16 ud af 21 byrådsmedlemmer. For når der rykkes, handler det om at være med. De fem manglende byrådsmedlemmer er pudsigt nok dem fra partier uden byrådserfaring.
Nicolai Bechfeldt reagerede med vantro og kom med meldinger om, at de fem partier bag aftalen var økonomisk uansvarlige. Hans kampfælle Robert Mørck gik endnu videre med først et skrapt debatindlæg og siden lavede Liberal Alliance en AI-tegning, hvor man ser Socialdemokraterne tømme kommunekassen.
Tak for kaffe, hvor de hygger sig sammen i den umage Valggruppe 1, hvor Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti altså blev udeladt fra den aftale, men dog med en melding om, at de godt kunne komme med via forhandlinger. Altså ikke på borgmesterens kontor, men på de fem rutinerede partiers betingelser og med en forvaltning, som refererer til byrådsflertallet og ikke kun borgmesteren.
Så nu spræller borgmesteren i nettet. Han kan se frem til at skulle bestyre et kommunalt budget, som han ikke selv har stemt for. Den ultimative ydmygelse af en borgmester!
Velkommen til Superligaen
Men nej, det er ikke synd for borgmesteren – det er politik – også selvom alle de andre bruger hele kassen, mens du står og råber op om, at det er uansvarligt.
Hvis man skal bruge et udtryk fra fodboldens verden, så må det være, når en ung, talentfuld spiller, får en usædvanlig hård tackling af en garvet modstander, som rejser sig op og siger: Velkommen til Superligaen.
Man skal så bare huske, at den unge spiller bliver større og stærkere. En dag kan det være, at han tackler den selvsamme ældre spillere, som gav ham en velkomsthilsen. Politik står aldrig stille.
Borgmesteren havde for meget selvtillid og tog ikke imod fremstrakte hænder, som gerne ville hjælpe ham, men nok også gerne styre og fortælle ham, hvad han skulle gøre.
Hvis man ser på det fra den anden side, så skal man ikke undervurdere, at Nicolai Bechfeldt har formået at få forvaltningen med sig, og at han med sine flittige besøg til indvielser og til skoler-daginstitutioner og alt muligt andet er ved at opbygge et stort netværk, som på sigt kan blive et problem for de andre partier.
Den almindelige borger oplever en ung, charmerende borgmester med smilende øjne og venlige bemærkninger. Hvad betyder det egentlig i vælgernes øjne, at han ikke har politisk magt, når han er den, man møder og får en relation til.
Nicolai Bechfeldt kontante svar om uansvarlig økonomisk politik kan blive en alvorlig udfordring for de andre partier. Man skal huske på, at byrådet for halvandet år siden ville have flere penge til afbetaling af Furesøgælden, men nu vil bruge af kassen – samtidig med at man vil have en gældssanering. Hvis du er forvirret, så husk på, at det er politik!
Når Bechfeldt pointerer, at man ved siden af Furesøgælden har optaget lån for næsten 500 mio. kr. til en højere rente end Furesø-gælden, så taler han et sprog, som de fleste danskere på en eller anden måde forstår. Men at holde den kørende i tre år frem til næste valg, bliver noget af en udfordring for borgmesteren.
Nicolai Bechfeldts største problem er, at han ikke har ret mange venner i byrådet. Det er konsekvensen af valgnatten, men også af de første otte måneder som borgmester. Hårdt arbejde er ikke altid nok. Lokalpolitik handler om så meget mere end det.
De rutinerede politikere i byrådet viste, at selvom de ikke under hinanden en borgmesterpost, så kan de altid finde ud af at snakke sammen.
Borgmesterens handlemuligheder er begrænsede. Han kan ikke blive væltet, men kan vel heller ikke bryde Valggruppe 1.
Han sagde jo på valgnatten, at der ikke var et borgerligt flertal, selvom Radikale Venstre endte med at pege på Konservative Lars Carstensen som borgmester og Nicolai Bechfeldt som viceborgmester. I stedet tog Bechfeldt borgmesterposten med støtte fra de røde partier, som ikke kunne samle et flertal bag Ole Bondo Christensen.
Ifølge kommunalstyrelsesloven kan der til enhver tid foretages en rekonstituering. Her er alle poster i spil med undtagelse af borgmesterposten.
De røde udvalgsformænd og 1. viceborgmester Bettina Ugelvig kan i princippet miste deres poster, men vejen dertil er lang og trang. For så skal borgmesteren kravle ned fra træet og omfavne de partier, som føler, at han svigtede dem på valgnatten.
Skulle det alligevel ske, at der kommer et nyt flertal i byrådet, vil der også i dette flertal være rutinerede politikere, som gerne vil fortælle Nicolai Bechfeldt hvad, og hvordan han skal gøre som borgmester. Og som godt kan finde ud af at snakke med dem, som de ikke er venner med.
