Nomineret til CSR-prisen – RB Biler

RB Biler ved René og Gitte Bonde er en af de tre nominerede til Furesø Kommunes CSR-pris 2025.

Furesø Kommune har nomineret tre lokale virksomheder til CSR-prisen. RB Biler ved René og Gitte Bonde giver de unge chancen.
Af Mikkel Kjølby
Tre lokale virksomheder er nomineret til Furesø Kommunes CSR-pris 2025. Prisen uddeles for tiende gang i forbindelse med nytårskuren for erhvervslivet.
I år finder nytårskuren sted mandag den 26. januar kl. 15 til 17.30 i kantinen på Furesø Rådhus. Her skal det afsløres hvilken virksomhed som skal stå på listen over modtagere sammen med FC Nordsjælland, Milcom, Restaurant Furesøbad osv..
Alt Om Furesø præsenterer de tre nominerede virksomheder. Den første er RB Biler ved René og Gitte Bonde på Rugmarken i Farum Erhvervspark.


René og Gitte Bonde har en ganske særlig evne til at være der for kommunens unge mennesker og stiller sig i den grad til rådighed for Furesø kommune.
Efter uddannelsen og mange års erfaring som mekaniker åbnede René Bonde sit eget autoværksted, der i 2007 skiftede navn til RB Biler.
RB Biler har i en årrække udvist socialt ansvar, så de burde faktisk for længst have modtaget prisen.
René og Gitte tror grundlæggende på, at unge mennesker kan udvikle sig til noget stort, hvis nogen tror på dem og giver dem den rigtige støtte. Derfor har de mange gange inviteret en ung indenfor, som de kunne støtte og oplære. Det har været skoleelever i 8/9 kl. praktik, lærlinge eller udsatte unge fra kommunen.
De er gode til at se den unges kvaliteter og fremme dem. Og de er fleksible ift. at finde de helt rigtige arbejdsopgaver.
Samtidig sørger de for, at værkstedets svende også bakker de unge op.
De går heller ikke af vejen for at skifte en praktik ud med lønnede timer, lige så snart den unge er i stand til det – også selv om det kun er et par timer om ugen. For når man får løn, så bliver man ”rigtig” anerkendt.
Det bemærkes særligt at troen på at unge vokser ved at anerkende og vise dem vejen, ikke bare er noget de siger, men noget de gør – De løfter de unge, de tror på dem og formår at hjælpe dem videre både med troen på egne evner og i samfundet, samtidig med at medarbejderne omkring dem også bidrager positivt til ungeløftet.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *