Nu er det slut med Farum Fjernvarme – men der kommer en sidste hilsen

Ved årsmødet i Farum Fjernvarme på Kollekolle blev det vedtaget, at selskabet sættes i likvidation. Forbrugerne i Farum kan forvente en lille engangs ekstraregning.
Af Mikkel Kjølby

Det var en skandale på nationalt plan, da det kom frem, at direktøren for Farum Fjernvarme stod til et gyldent håndtryk på 12 mio. kr. i forbindelse med, at Farum Fjernvarme blev overtaget af Vestforbrænding.
Efterhånden er der faldet ro på gemytterne. Farum Fjernvarmes bestyrelse har arbejdet videre i et forsøg på at sælge en erhvervsgrund ved siden af varmepumpen i Farremosen.
I januar 2026 så det ud til at være lykkedes, da det blev indgået en betinget købsaftale, men den mulige køber sprang fra i sidste øjeblik.
Torsdag den 30. april samledes bestyrelsen og et antal andelshavere til det sidste årsmøde i Farum Fjernvarme. Det foregik på Kollekolle.

Her blev det besluttet, at selskabet sættes i likvidation. Det overlades til en advokat at få afsluttet regnskabet.
Dermed er Farum Fjernvarme blot et minde. Selskabet fik store problemer, da det ambitiøse projekt med en stor varmepumpe i Farremosen stødte på indkøringsvanskeligheder. Det betød, at man genstartede gas og oliekedlerne, netop som Ruslands invasion af Ukraine sendte olie- og gaspriserne på himmelflugt. Forbrugerne i Farum fik varslet enorme prisstigninger, og så startede processen hen i mod en sammenlægning med Vestforbrænding.
Bestyrelsen ville ikke gå med på Vestforbrændings foreslåede pris for grunden i Farremosen (15 mio. kr. red). Alt om Furesø kunne i januar afsløre, at den betingede købsaftale stod til at indbringe 17,64. mio. kr.
Det kunne have givet et lille overskud i overdragelsesforretningen med Vestforbrænding og dermed en mindre reduktion i fjernvarmeprisen for forbrugerne i Farum.
Nu bliver det omvendt. Ifølge Alt om Furesøs oplysninger er det bedste skøn, at der kommer en engangs ekstraregning på 350 kroner pr gennemsnitsforbrugeres husstand i Farum.
Det bliver sidste kapitel i historien om Farum Fjernvarme, som blev stiftet i 1964 af en gruppe lokale erhvervsfolk og håndværkere med VVSeren Peter Madsen i spidsen. 

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

2 kommentarer til “Nu er det slut med Farum Fjernvarme – men der kommer en sidste hilsen”

    1. Bjarne Zetterstrøm

      Sikken en uheldig kommentar. Farum Fjernvarme var et privat andelsselskab. Kommunen har haft et enkelt medlem i bestyrelsen, som har været domineret af ukyndige repræsentanter for grundejerforeninger og boligselskaber. Alle kunder (andelshavere m.fl.) har været ejere af ejendomme i Farum. Som Værløseborger kan John Ingemann Allentoft være helt rolig, du har ingen andel i de fadæser, som Farum Fjernvarme har stået for. Og vi som var kunder betaler regningen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *