Gå til indholdet
Alt om Furesø
  • Nyheder
    • Nyheder
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Leksikon
  • Debat
  • Sport
  • Det sker
  • Kulturforeninger
  • Erhverv
Søg
Alt om Furesø

Nu kommer padelbanerne ved Søndersøskolen

  • Af Mikkel
  • 24/06/2024
  • Padel Social
Sådan kommer det til at se ud med padelbaner ved Søndersøskolen. Skitse: Padel Social.

Padel Social er klar til at gå i jorden i slutningen af juni måned. Projektet blev tre måneder forsinket. Hensynet til en sjælden isfugl spillede ind.
Det skulle være ganske vist, at de tre kommende padelbaner ved Søndersøskolen står klar til indvielse i starten af august måned.
– Der kan komme uforudsete problemer, men vi er klar til at gå i jorden i slutningen af juni måned og forventer at indvie padelbanerne lige på andet siden af sommerferien fortæller Lars Elsborg fra Padel Social.
Furesø Kommune lavede et udbud om padelbanerne på de tidligere tennisbaner ved Søndersøskolen. De tre venner, Lars Elsborg, Martin Linnet og Martin Jørgen Andersen vandt udbudsrunden med deres fælles projekt Padel Social.
I første omgang var det målet at åbne banerne i maj måned, men ting tager tid. I dette tilfælde har en lokal isfugl spillet en rolle sammen med ventetiden på miljøgodkendelser.
– Der bor en isfugl i det område. Furesø Kommune og fugleeksperterne ville gerne sikre sig, at den ikke flyver ind i glasset og kommer til skade. Det har været med til at forsinke projektet, forklarer Lars Elsborg.
Løsningen blev at forsyne glasset med folie, så fuglene kan se, at det er padelbaner og ikke flyver ind i glasset.
– Vi er kun glade for at være med til at beskytte fuglene, siger Lars Elsborg.
Der er også blevet arbejdet med miljøhensyn. Padel Social har valgt en løsning med genbrugssten i fundamentet.
– Mange steder bruger man beton til fundamentet, men vi har valgt en løsning med genbrugssten i drænfundamentet. Det betyder, at vandet hurtigere kan komme væk fra banen og giver også mere spilletid, forklarer Lars Elsborg.
Allerede nu kan man følge Padel Social på de sociale medier, og der vil i den nærmeste fremtid blive etableret hjemmeside med baneleje.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Debat – S vil styrke ældreplejen yderligere nu og de kommende år

15/05/2025 Ingen kommentarer
Læs mere »

Værløse-duel i kampen om guldet

15/05/2025 Ingen kommentarer
Læs mere »

Amanda skal hyldes på Christiansborg

15/05/2025 Ingen kommentarer
Læs mere »

Wismann – Der er kun borgerne i Furesø til at betale gælden

15/05/2025 Ingen kommentarer
Læs mere »

To trænere, én klub – finalen med hjertet i Søndersøhallen

14/05/2025 1 kommentar
Læs mere »

Afgørelse i sagen om Bregnerød Kro

14/05/2025 Ingen kommentarer
Læs mere »

1 kommentar til “Nu kommer padelbanerne ved Søndersøskolen”

  1. Alex Fonnesbech
    25/06/2024 kl. 09:12

    Altid godt med nye initiativer.
    Desværre fravælger kommunen samtidigt fortsat at gå i gang med den nødvendige udbygning af Søndersø Idrætscenter. Siden opførelsen er “belægningen” af centeret steget – både i forhold til de oprindeligere brugere samt alle de nye.
    Så der mangler stadig flere idræts-kvadratmeter, klublokaler, fælles arealer, toiletter, møde- og kontorlokaler, mere vedligeholdelse og opdatering af gamle faciliteter, samt mange flere parkeringspladser.
    Vi kan gøre det meget bedre.

Der er lukket for kommentarer.

Deltag i fællesskabet i facebookgruppen Alt om Furesø. Her kan du deltage i sjove quizzer. Eller bare nyde de flotte billeder og den gode stemning.

Facebook-f Linkedin-in Instagram

Få det store overblik med Alt om Furesøs nyhedsbrev.

  • Nyheder
    • Nyheder
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Leksikon
  • Debat
  • Sport
  • Det sker
  • Kulturforeninger
  • Erhverv
  • Nyheder
    • Nyheder
    • Tilmeld nyhedsbrev
  • Leksikon
  • Debat
  • Sport
  • Det sker
  • Kulturforeninger
  • Erhverv

Alt om Furesø

Altomfuresoe.dk skriver om mennesker, foreninger, erhvervsliv, politik og dagligdags trummerum
i Furesø Kommune.

Om os

  • Redaktion & Annoncer
  • Cookie- og Privatlivspolitik
  • Samarbejdspartnere

Copyright © 2025 Alt om Furesø

Tilføj Alt om Furesø til din hjemmeskærm

Tijlføj