
Kom til ’forårets dag’ på Hjortøgaard søndag, den 27. april kl. 11-14.
Traditionen tro inviterer Naturstøttepunkt Hjortøgaard til Forårets dag. I år finder begivenheden sted søndag den 27. april kl. 11-14
– Det bliver en rigtig familiedag i farvestrålende forårsnatur, fortæller Hanne Henriksen fra Naturstøttepunkt Hjortøgaards bestyrelse.
Der er mange muligheder. Kom forbi og klap fårene og se de små nye lam. Bag snobrød over bål. Varm kakaomælk og saftevand til børnene. Grillet lam og lokal øl til morfar. Konkurrencer med præmier. Spind og filt uld sammen med Skolelandbrugets talenter. Lav en kurv til uld, så fuglene kan få noget at fore deres reder med. Klatr til tops på Klatrestammerne. Eller mød Naturtalenternes æsler Luna, Mille og Bella, som man kan nusse med
Alle er velkomne. Tag familie, venner og naboer med.