Furesø Erhvervsforening sætter gang i en ny kampagne, som skal få borgerne i Furesø Kommune til at tænke lokalt.
”Tænk lokalt – handl lokalt” lyder opfordringen fra Furesø Erhvervsforening, som sætter fokus på værdien af, at Furesøs borgere tænker lokalt. Det gælder bredt. Tænk lokalt på både de lokale butikker, restauranter og håndværkere, rådgivere og selvstændige iværksættere.
-Det handler om værdien af personlige relationer og lokal service – og det gælder hele vejen rundt, siger Kenneth Barenholdt, formand for Furesø Erhvervsforening i en pressemeddelelse.
Til at markere ”Tænk lokalt – handl lokalt” kampagnen udgives et mærke, som på charmerende vis ”Takker for at du handler lokalt”, når man forlader kontoret, klinikken, butikken eller hvor du nu har tænkt og handlet.
Der er mange gode grunde til at handle lokalt:
Personlig og kompetent betjening
Lokal indsigt og kendskab
Sammen styrker vi nærmiljøet
Vi mødes
Slipper for bilkø og trafikkaos
Kan cykle
Klimavenligt – kortere transport og mindre emballage end on-line handel
Skaber liv og oplevelser i Furesø.