Nybagt anfører – Nu er fundamentet meget bedre

Tobias Salguist er ny anfører for FC Nordsjælland og ser optimistisk på den kommende sæson. Foto: FC Nordsjælland.

Tobias Salquist er faldet på plads i Farum. Ikke mindst i det nye spillesystem, hvor hans duelspil kommer til sin ret. Han går ind til sæsonen med en god fornemmelse og en ny rolle som anfører.
Af Mikkel Kjølby
Tilbage i marts måned var Tobias Salquist bestemt ikke imponeret over sig selv. Den lange forsvarsspiller gav udtryk for, at han ikke var på sit bedste niveau. Men så fulgte et imponerende mesterskabsspil, hvor såvel Tobias som en række andre FCN-spillere kom til deres ret i et nyt spillesystem. Det gav bronzemedaljer.
En solskinsdag i juli måned på Bane 6 i Farum er Tobias Salquist i en helt anden sindsstemning. Sprinttesten gik forbløffende godt. Kroppen har det godt. Humøret er i top. Træner Jens Fønsskov Olsen kalder ham en naturlig leder.
Nu er han endda blevet anfører
– Jeg er stolt af og glad for, at jeg nu skal være anfører for FC Nordsjælland, og jeg ved, at jeg har en stærk anførergruppe og mine holdkammerater bag mig. Jeg har virkelig været glad for min første tid i klubben, og nu glæder jeg mig bare til alt det gode, der venter os som hold og som klub, siger Tobias Salquist til fcn.dk.
Tobias Salquist kom til FC Nordsjælland fra Chicago Fire i januar 2025. Det var en turbulent periode med mange spillersalg. Det gav en svag start på sæsonen 2025/26. I dag er situationen en helt anden.
– Forskellen er, at man så tidligt i transfervinduet har så meget på plads. Adel og Lind er på plads. Røjkjær og Solbakken er friske efter skader. Flere unge spillere står klar. På den måde står man et langt stærkere sted, end man gjorde for et år siden. Fundamentet er meget bedre, fastslår Tobias Salquist.
I kulisserne spekuleres der i et rekordsalg af Caleb Yirenkyi – måske endda til Real Madrid, men signalerne fra ledelsen tyder på, at man er ved at bygge et stærkt hold. Spørgsmålet er så om det er forbi man vil mere end bronzemedaljer.
– Det tror jeg gerne, man vil. At man henter Alexander Lind for et rekordbeløb, vidner om, at man ikke er her for sjov, siger Tobias Salquist.

Systemskiftet gjorde en masse godt.
FC Nordsjælland kom med i mesterskabsspillet med hiv og sving, men der skete noget i vinterpausen. Cheftræner Jens Fønsskov Olsen ændrede spillesystem.
I stedet for fire mand i den bagerste kæde blev det tre mand i den bagerste kæde. Det forløste mange potentialer. Runar Norheim strålede som wingback. Caleb Yirenkyi med officiel plads som back, fik bolden endnu mere. Sådan kan man blive ved.
For Tobias Salquist betød skiftet, at han i langt højere grad kunne bruge sin styrke i duelspillet.
– Det med at læse de løb, som kommer, det er det, jeg kan rigtig godt lide op. Jeg kan godt lide det mand-mand-spil, siger Tobias Salquist.
Systemet betyder, at Tobias kan søge frem og tage en duel højt på banen.
– Hvis vi skubber op og taber en duel, så er det plads til det, for vi er stadig fire under bolden. Du kan godt forsvare fremad og spille offensivt. Det gavnede vores hold. I stedet for at vi var så åbne. Vi var det hold, som lukkede færrest mål ind i mesterskabspillet. Det vidner om, at vi allesammen begyndte at tænke mere over, hvordan vi forsvarer vores mål. Der er kommet forskellige roller, og det har passet godt til spillerne.
Nu er der så gået yderligere tid med de samme spillere. Aftalerne er bedre afstemt. Der giver muligheder for at udvikle yderligere.
– Man kan godt forvente, at vi bliver bedre i selve systemet, så er det igen det med relationer. Det er rigtig vigtig del af fodbold. Nu kan man have fokus på de små detaljer i systemet, og hvordan vi gerne vil forsvare.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *