Af: Anders Medum Groth, Radikale Venstre
Disse linjer skrives samtidig med, at jeg er med Natur- og Klimaudvalget i kommunen til Naturmødet i Hirtshals. På vej herop har vi besøgt to forskellige helårsgræsningsprojekter, hvoraf det ene var oprettet af Danmarks Naturfond og det andet på privat initiativ. På Naturmødet har vi haft samtaler, oplæg og dialoger med nogle af Danmarks fremmeste forskere på området. På tværs af alle disse folk går én ting igen. Danmark har brug for store sammenhængende naturområder, hvor naturen får lov til at råde. Hvis vi kan sikre det i tilstrækkeligt omfang, kan vi imødegå biodiversitetskrisen, som er over os. Vi har ikke en friluftslivskrise i Danmark.
På de arealer vi så, var naturen i markant fremgang med et væld af sjældne og sårbare arter, der har det svært andetsteds. Vi så bl.a. hvor godt maj-gøgeurten trivedes i store bestande midt inde i græsningsprojektet. Den var omkranset af den smukke gule engblomme og generelt var der et rigt blomsterflor udover eng, overdrev, rigkær og de andre naturtyper, som indhegningen dækkede.
Det afgørende i et ekstensivt helårsgræsningsprojekt er ganske rigtigt græsningstrykket som Ulla Hess også indikerer i sit indlæg. Det går ikke, at man har alt for mange dyr på et areal. Der må ikke være flere, end at de så at sige får spist op henover vinteren, så der i vækstsæsonen bliver plads til blomsterfloret. Og man skal naturligvis vælge robuste og kompetente racer, der formår at trives i arealet året rundt. Så vi skal helt entydigt væk fra sommergræsning, hvis biodiversiteten skal være i fokus.
Er præstejordene så for små til at man for alvor kan få glæde af et projekt? Det kunne man godt argumentere for, eftersom størrelse og sammenhæng betyder noget. Men hvis menighedsrådet vælger at gå med, er det oplagt at der arbejdes for, at det kan bindes sammen med flere området og matrikler. Og forhåbentligt en dag kan det lykkes at få bundet det sammen med Naturstyrelsens arealer i Sortemosen og rundt til skoven nord for Baunesletten, så man kan have et stort område. Tørve-violen er fx presset af, at den skygges væk i Sortemosen, når andre planter får lov til at vokse uhæmmet.
Biodiversitetsgevinsterne ved ekstensiv helårsgræsning er veldokumenterede rundt om i landet. Der hersker ingen tvivl om, at de store græssere ved et veltilpasset græsningstryk øger biodiversiteten i et område over tid. Det er ikke et eksperiment blottet for evidens. Det er en gennemprøvet og veldokumenteret praksis, som der er både praktisk og forskningsmæssigt belæg for. Det vil naturligvis have den konsekvens, at man skal gå igennem klaplåger som på Baunesletten. Så konsekvensen vil også blive, at man kommer til at få nogle flere dejlige naturoplevelser og glæder ved at se de store dyr. Uanset om man vælger at have heste eller kvæg på arealet.
Jeg hilser menighedsrådets gode tanker for at bidrage til en bedre natur for velkommen, og jeg ser frem til at følge den fremadrettede proces med at inddrage borgerne i beslutningen. Jeg håber dog, at alle vil lægge det perspektiv i debatten, at det skal handle om at skabe en bedre natur for de fremtidige generationer. Den vision må vi kunne dele.
