Nyt fra naturen – sjældent insekt fundet på Byfælled

Sådan en Hængebihveps er noget af en sjældenhed her til lands. Foto: Lars Johansen.

Vores mand i naturen, Lars Johansen, melder om endnu et fund af et sjældent set insekt på Byfælleden Nørreskov Park i Værløse.
Godt inde buskadserne fandt Lars Johansen en lille hveps af familien hængebihvepse. Det skete onsdag den 2. april.
– Den er blevet valideret på Inaturalist som en Barylypa Uniguttata. Det er første registrering af arten på Arter.dk, og på Naturbasen kun et enkelt fund i Danmark fra 2019, fortæller Lars Johansen.
Foråret får naturligvis insekterne til at myldre frem. Dagen efter spottede Lars Johansen en Tidlig Hvepsebi og Forårshvepsebi.
Forrige sommer kom det helt store fund, da han observerede en Grøn Mosaikguldsmed ved Svanesøen.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder