O.C har vundet trafikkonkurrencen i Furesø

O.C fik kagemand og diplom af borgmesteren. Foto: Furesø Kommune.

Borgmester Nicolai Bechfeldt (V) kom forbi med et diplom og en kagemand til O.C på Solvangskolen.
Det er ekstra vigtigt at kende færdselsreglerne, når man starter i skole, for der kan være meget at se til i myldretiden.
Kommunerne og Rådet for Sikker Trafik står bag en konkurrence, som skal være med til at øge skolebørns sikkerhed i trafikken. I Furesø Kommune er børnene blevet undervist i trafiksikkerhed. Alle eleverne i 0. klasse i Furesø Kommune har fået deres egen Min Trafikbog, hvor de har løst opgaver om sikker adfærd i trafikken.
Alle klasser, der har løst opgaverne i ’Min Trafikbog’, kan deltage i en konkurrence, og den har Solvangskolens 0.C nu vundet.


Borgmester Nicolai Bechfeldt kiggede forbi med en stor flot kagemand og et diplom til klassen og alle børnene kunne fortælle borgmesteren, hvordan man skal gebærde sig i trafikken for at undgå ulykker.
– Børn har brug for at forældrene hen over skoleåret går og cykler med dem i trafikken, for på den måde kan man sikre, at børnene hele tiden bliver bedre til at færdes sikkert på vejene. Forældrene er børnenes vigtig-ste rollemodeller, og det skal de selvfølgelig også tage alvorligt i trafikken, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder