Ø vil sætte skatten op – SF vil bruge flere penge

Øjvind Vilsholm (Ø) foreslå en skattestigning for at få velfærden op på niveau med det forventede. Foto: Kenneth Løvholt.

Øjvind Vilsholm (Ø) reagerer på Alt om Furesøs artikel om, at Furesø drives langt under servicerammen ved at foreslå en skattestigning. Jan Kjældgaard (SF) vil bruge flere penge på velfærd.
Af Mikkel Kjølby
Alt om Furesø kunne tidligere på ugen løfte sløret for en bemærkelsesværdig udvikling i Furesø Kommune. Indenfor ti år er man gået fra at bruge flere penge end servicerammen tilsiger, til at være markant under. Borgerne fik velfærd for 59,3 mio. kr mindre end staten og Kommunernes Landsforening lagde op til.
Øjvind Vilsholm ser kun en vej – en skattestigning.
– Vi har fra Enhedslistens side længe kæmpet for at bevare og udbygge det eksisterende serviceniveau. Vi er lykkedes med enkelte forbedringer, men de senere år har vi desværre også måttet acceptere en del besparelser, fordi der ikke har været flertal for at hæve skatten. Når underskuddet i forhold til servicerammen er ekstra stort de sidste to år, skyldes det, at økonomiaftalen mellem regeringen og KL har udvidet servicerammen samtidig med at Furesø Kommune har sparet, forklarer Øjvind Vilsholm og fotsætter:
– Furesø Kommune ligger under landsgennemsnittet i forhold til både grundskyldspromille og skatteprocent, så det vil ikke være urimeligt at hæve skatten en smule. Det vil give råd til bedre vilkår til børn, unge og ældre. Ligesom vi vil kunne styrke vores grønne omstilling gennem bl.a. energirenoveringer og bedre offentlig transport.

SF vil bruge flere penge
Jan Kjældgaard (SF) skrev allerede for et år siden et læserbrev, hvor han foreslog, at Furesø brugte af likviditeten, så man kunne udfylde servicerammen.
– SF mener fortsat, at vi skal bruge markant mere af den opsparede kassebeholdning på den daglige velfærd. Som udvalgsformand for Handicap, Social, Psykiatri og beskæftigelse og som næstformand i Børn og skole, kan jeg oplyse at der rigeligt med brug for ekstra ressourcer til de nævnte områder, siger Jan Kjældgaard.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *