Ødelagt ledning erstattes – Novafos graver på Frederiksborgvej

Novafos er gået i gang med at etablere en ny ledning ind til Rådhushaven.

I forbindelse med byggeriet af Kulturporten blev hovedledningen til Det Gamle Rådhus ødelagt. Nu etablerer Novafos en ny ledning på Frederiksborgvej.
Af Mikkel Kjølby
I denne uge blev fortov og cykelsti ved lyskrydset Frederiksborgvej/Stavnsholtvej i Farum spærret.
Det skyldes, at en eksisterende vandledning krakelerede i forbindelse med byggeriet af Kulturporten. Entreprenøren Aarsleff skal derfor i gang med at etablere en ny hovedledning, som skal forsyne de nye boliger i Det Gamle Rådhus på Frederiksborgvej. Det er byggeriet Rådhushaven med adresserne Kulturtorvet 25 til 49.
– Arbejdet på Frederiksborgvej er udskiftning af kloakledning. Det starter i denne uge og forventes færdigt i uge 36. Der er ikke udskiftet en ledning, men lagt en ny ledning udenom de nyopførte boliger. Under opførelse af de nye boliger Kulturtovet 5A til 19 blev den ledning ødelagt, som skulle være hovedledning fra de renoverede boliger i Kulturtovet 25 til 49, lyder det fra Novafos i et svar til Alt om Furesø.

Der er opsat omvisningsskilte til modsatte side af vejen. Arbejdet forventes afsluttet primo september 2026.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *