Barley Field og Filmstationen holder Open Air Movie Night i gårdhaven lørdag den 24.8 og søndag den 25.8.
Inde imellem Flyve Materiel Kommandoens gamle bygninger finder man den skønneste gårdhave. Forholdene er som skabt til at vise Open Air-film.
Så det gør Barley Field og Filmstationen. Lørdag den 24. august vises Blinkende Lygter og søndag den 25. august vises Den Eneste Ene.
Begge dage er der sat grill op, så man kan lave mad på stedet, men man opfordrer til, at købe drikkevarerne hos Barley Field. Gårdhaven åbner klokken 18, og når mørket begynder at sænke sig, kan man læne sig tilbage på sit tæppe og nyde stemningen og de gode film.
– Det ser virkelig godt ud med tilbagemeldingerne. Vi har 500 tilmeldt via vores facebookside begge dage. Så det lover godt, siger Sune Saabye.
Skulle det imod forventning bliver regnvejr, så stiller Filmstationen det store Studie 6 til rådighed for filmfremvisningen. Det ville også være en helt særlig oplevelse.
Det Danske Filminstitut har føjet Open Air på Filmstationen til deres liste over filmfremvisninger i det åbne.
– Vi har fået god kontakt til Filminstituttet. Vi får mulighed for at søge en pulje og få tilskud næste år. I år er kun År 0. Det skal helst blive en god tradition for området, fortæller Sune Saabye.
Open Air 2024 – Starten på dejlig tradition
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest