Optur for kvinderne – Nedtur for mændene

Furesø Håndbolds kvinder sled sig til en sejr i 3. division.

Furesø Håndbold fik mange folk i hallen, da der fredag aften var håndboldaften i Værløsehallen med såvel kvinderne som mændenes førstehold i aktion.  

Optur for kvinderne
Det har været omvendte historier for Furesø Håndbolds førstehold i denne sæson. 
Kvinderne fik en tung start på sæsonen, måtte igennem en trænerskifte, men nu vinder de kampe på stribe. 
Fredag aften blev det til en arbejdssejr mod Hiillerød. Furesø var igennem en svær 1. halvleg, men fik sat skik på forsvaret og fart i boldomgangen efter pausen. Furesø gik fra 11-13 til 20-18 og vandt kampen med 23-21.
– Vi tager en arbejdssejr. I anden halvleg tillader vi kun otte mål imod os, det gør tingene lettere, siger træner Thomas Milholt. 

Nedtur for mændene
Tilbage i december måned lå Furesøs herrehold på femtepladsen i 2. division. Men da en række 2. hold stod til nedrykning indvarslede det hårde tider for Furesø. Kraftigt forstærkede 2. hold og stærke tophold har gjort det surt for Furesø. Inden fredagens kamp var det blevet til seks nederlag i træk. Det kunne ses på spillerne. 
Der manglede nogle procenter, saft og kraft, og den selvtillid, der kommer af at vinde kampe. 
Det udnyttede FIFs 2. hold til at vinde kampen med 29-33. 
Nu er Furesø for alvor havnet i den varme gryde. Resten af sæsonen bliver en hård kamp for at undgå nedrykning. 

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest