Når TV2s store julekalender Valdes Jul ruller over skærmen, vil den lokale popstjerne Pil have haft en finger med i spillet.
Titelsangen til TV 2’s nye julekalender ‘Valdes Jul’ bliver sunget af Christopher. Sangen er skrevet i samarbejde med Pil Kalinka Nygaard Jeppesen og Frederik Thaae.
Sammen har de tre lagt vægt på at skabe en tidløs og håbefuld sang, der indkapsler magien i ’Valdes Jul’.
– Det er en af de første sange, jeg har skrevet på dansk, og jeg var meget overrasket over at finde ud af, hvor godt det fungerede at sidde sammen med manuskriptforfatterne fra ’Valdes Jul’, fortæller Christopher i en pressemeddelelse.
Christopher mindes selv sangene fra sin barndoms julekalendere og håber med ’Valdes Jul’ at kunne bringe de samme gode juleminder frem hos både store og små.
– Jeg er selv vokset op med julekalendere som ’Jesus og Josefine’ og ’Pyrus’, og sangene blev spillet rigtig meget i mit barndomshjem. Det har altid været musikken i julekalenderne, som tryllebandt mig. Der er en power i, når det visuelle og det soniske mødes og går op i en højere enhed, fortæller han:
Pil har skrevet titelsangen til Valdes Jul
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest