Politirapporten fra Nordsjællands den 3/4. april indeholder følgende.
Værktøj stjålet fra varebil i Værløse.
Anmeldelse kl. 08.27 om, at tyveri fra en varebil på Ballerupvej sket mellem tirsdag den 2. april kl. 17.00 og onsdag den 3. april kl. 07.50. Fer var klippet hul i sidedøren, og stjålet diverse værktøj for et større beløb.
Brand i stråtækt hus, Allerød.
Anmeldelse kl. 14.27 om brand i personbil, som spredte sig til stråtækt hus, som lå lige ved siden af personbilen. Stråtækt huset brændte på loftet, og der var kraftig røgudvikling. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Beboere ude af huset. Brandslukningen stod på over flere timer, idet branden blussede op igen.
Hjul faldt af lastbil i Hillerød.
En mandlig lastbilchauffør fra Slangerup kørte kl. 08.21 ad Hillerødmotorvejens forlængelse i nordgående retning, hvor lastbilens to bagerste venstre hjul faldt af, og forårsagede mindre skader på en personbil, som kørte i sydgående retning. Beredskabspatrulje til stedet. Trafikken glider i begge retninger. Ingen melding om personskade.