Politirapporten – Vaks og Fister slog til

Nordsjællands Politi har atter haft narkohundene på patrulje i Farum Midtpunkt. Foto: Rigspolitiet.

Nordsjællands Politi har rig lejlighed til at træne narkohundene for tiden. I mandags fandt Vaks et parti nedgravet hash. Senere på dagen blev en yngre mand arresteret og sigtet for narkosalg.
Onsdag aften havde Vaks sin hundekollage Fister med til Farum Midtpunkt. De to snusede sig i fællesskab frem til en større mængde kokain og hash, som var skjult i et gangareal ved Paltholmterrasserne.

Hundenes fund skete klokken 19.20. Mindre end to timer senere blev en 18-årig mand med ukendt adresse sigtet for salg af narko. Manden blev truffet i Paltholmterrasserne, hvor han blev fundet i besiddelse af en større mængde hash, digitalvægte samt et større kontaktbeløb, som menes at stamme fra narkosalg.
Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder