I år kommer landets største cykelløb PostNord Danmark Rundt ikke igennem Furesø Kommune.
Af Mikkel Kjølby
Efter flere års forkælelse med cykelfest i Jonstrup, Værløse og Hareskovby må borgerne i Furesø Kommune kigge langt efter PostNord Danmark Rundt i 2026.
De sidste år har målstregen i sidste etape været at finde i Bagsværd, hvilket gjorde det naturligt at løbet kom fra Måløv igennem Jonstrup op af Ballerupvej og ud gennem Hareskovby til rundstrækningen i Bagsværd. I år er målstregen i femte og sidste etape flyttet til Rødovre.
Hvis man vil opleve løbet, kan man tage ud til nabokommunen Egedal. Her kommer feltet ind ved Værebro Ådal og kører igennem Søsum og Veksø, inden det igen forlader Egedal igennem Smørumovre med retning direkte mod Rødovre.
PostNord Danmark Rundt 2026 køres fra den 29. juli til den 2. august.
Furesø Kommunes Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt har ellers vedtaget et fast tilskud på 30.000 kr. til de to store cykelløb PostNord Danmark Rundt og Copenhagen Sprint i 2026 og 2027.
Copenhagen Spring kom igennem Farum og passerede Paltholmvej, Ryttergårdsvej og Lillevangsvej.







