Præsteboligen på Knud Hjortøs Vej 26 i Kirke Værløse har en helt unik historie. Den blev for over 100 år siden en vigtig brik i sognets kamp for selvstændighed.
Af Leif Poulsen
Siden den tidligste middelalder har der været kirke, kirkegård og præstegård i Værløse sogn.
Kirken og præsten har været samlingspunkt for sognets åndelige og kulturelle udvikling i næsten 1000 år.
Den nuværende kirke i Kirke Værløse menes at være bygget omkring 1130, men arkæologiske udgravninger viser, at der inden da har stået en trækirke på samme sted (der er bl.a. fundet stolpehuller og en mønt dateret til omkring 1090)
I mange hundrede år var Værløse et selvstændigt sogn med egen præst og præsten har haft en præstegård i Kirke Værløse, som var den største by i Værløse sogn frem til midten af det 20. århundrede. Her kunne præsten bo sammen med og brødføde sin egen familie. Den oprindelige præstebolig var Annexgården, hvorfra Præstestien sniger sig ind gennem muren til kirken.
Det ændrede sig i 1697, hvor Værløse Sogn, under en større omorganisering af kirken på Sjælland, blev underlagt Farum sogn som et såkaldt Annekssogn.
I den forbindelse blev præsteembedet i Værløse nedlagt og præsten i Farum overtog betjeningen af kirkerne og driften af præstegårdene i begge sogne. Præsten i Farum solgte senere præstegården i Værløse til nogle lokale bønder.
I Værløse var man ikke særlig tilfreds med denne udvikling, men havde ingen midler til at sætte sig imod udviklingen. I løbet af 1800-tallet opstod en åndelig vækkelse i Danmark også i Værløse området og behovet for en mere lokalt engageret præst tiltog.
Først i 1903, hvor der kom en ny lov om menighedsråd ved ihærdig indsats fra kultusminister I.C. Christensen, vejrede man morgenluft i Værløse sogn og følte at man havde mulighed for at gøre noget ved sagen.
Der blev etableret et lokalt menighedsråd i Værløse, og i 1905 sendte man en delegation til Kultusministeriet for at undersøge muligheder for igen at blive et selvstændigt sogn med egen præst.
Det blev til løbende forhandlinger imellem menighedsråd og ministerium, hvor rådigheden over en passende præstebolig blev en afgørende brik i forhandlingerne.
Forhandlingerne blev først afsluttet i 1908, hvor man fik lov til at ansætte egen kapellan/hjælpepræst, der dog stadig formelt skulle referere til sognepræsten i Farum. Godkendelsen af stillingen skete under den klare forudsætning, at der blev bygget en passende bolig til kappelanen/hjælpepræsten.
Denne betingelse opfyldte menighedsrådet efter at sognerådet havde foræret kirken en tønde land af skolens jord til opførelse af en ny præstebolig.
Her kunne den nyansatte kapellan, der hed Rasmus Møller Huusom, så flytte ind i et flot og tidssvarende hus i 1910 med en stor og flot have, se billedet herunder.
Kapellan Huusom boede i huset indtil 1920, hvor sognet efter nye forhandlinger endelig blev anerkendt som et selvstændigt sogn og fik lov til at ansætte sin helt egen sognepræst. Den nye sognepræst hed Johan Arnberg og flyttede ind i præsteboligen i Kirke Værløse i 1921.
I 2023 blev der desværre konstateret skimmelsvamp i store dele af husets konstruktion, så den nuværende præstefamilie, som har boet i huset siden 2020, er blevet genhuset et andet sted, indtil huset er blevet renoveret/beboeligt igen.
I forbindelse med planlægning af renoveringen af præsteboligen er den af Furesø kommune blevet erklæret som ”bevaringsværdig” på grund af sine mange karakteristiske træk fra tidens byggestil. Samtidig finder Værløse sogn den også ”bevaringsværdig” på grund af sin symbolske betydning i forbindelse med sognets kamp for selvstændighed.
Af skemaet herunder kan man se den samlede liste over de 8 forskellige præster, som sammen med deres familie, har boet i boligen siden da.
Liste over beboere i Præstegården.
Rasmus Møller Huusom 1909-1920
Johan Gustav Julius Arnberg 1921-1924
Otto Emil Lindskov Christiansen 1924-1952
Johannes Heinsen 1952-1964
Erik Schwarz-Nielsen 1964-1991
Jan Ulrik Kriegbaum Dyrkjøb 1991-2014
Fritze Henriette Steiner-Johnsen 2014-2020
Rosa Elisabeth Bech 2020-Nu
