Radikal profil kommer til nytårskur

EP-medlem Sigrid Friis deltager i Furesø Radikale Venstres nytårskur. Pressefoto.

EP-medlem Sigrid Friis er med ved Radikale Venstres nytårskur i Farum Arenas VIP-lounge mandag den 6. januar.
Furesø Radikale Venstre indbyder til nytårskur i Farum Arenas VIP-lounge mandag den 6. januar klokken 19.30. Partiet smider i den forbindelse et trumfkort på bordet. Man kan møde en af partiets unge kometer, EP-medlem Sigrid Friis.
– Sigrid har netop som den eneste danske EU-parlamentariker været med til COP29. Hun vil dele sine indtryk fra den netop overståede COP og give os indblik i, hvordan det står til med den grønne omstilling af EU, og hvad de kommende år i parlamentet byder på, lyder det fra Furesø Radikale Venstre i en pressemeddelelse.
Mødet er åbent for alle – gratis adgang
30-årige Sigrid Friis er vokset op i Hillerød. Hun er tidligere formand for Radikal Ungdom og sidder i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen i Radikale Venstre. Hun blev valgt som partiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2024 og opnåede valg igennem partiets ene mandat.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder