Radikale stiller forslag om grundvandsparker i Furesø Kommune

Radikale Venstre i Furesø ønsker at der bliver oprettet grundvandsparker i kommunen. Fra venstre side: Tine Hessner, folketingskandidat. Anders Medum Groth, byrådsmedlem. Nils Toft, byrådsmedlem. Pressefoto: LF Hansen

I Rudersdal Kommune er arbejdet med grundvandsparker sat i gang. Nu vil Radikale Venstre have Furesø Kommune med på vognen. Partiet stiller et medlemsforslag til Natur og Klimaudvalget.
Af Mikkel Kjølby
I forrige uge lancerede Carsten Juel, formand for DN-Furesø, et debatindlæg med et ønske om at etablere en grundvandspark i Furesø Kommune, som med seks vandværker, mere end vandboringer samt Københavns Kommune store vandværk ved Søndersø har start som ”særligt drikkevandsområde” men alligevel har pesticidrester i 73 procent af de aktive drikkevandsboringer.
Emnet var også på banen i valgkampen op til kommunalvalget. Nu kommer Radikale Venstre med et medlemsforslag til Natur- og Klimaudvalget.
– Vi har behov for at skabe en grønnere fremtid, hvor der er mindre forurening, fokus på klimaindsatser og rent drikkevand. Det er et langsigtet arbejde, som vi skal videre med. siger Tine Hessner, folketingskandidat for Radikale Venstre i Nordsjælland.
Rudersdal Kommune har allerede givet grønt lys til etablering af grundvandsparker, og er påbegyndt arbejdet.
– I Furesø har vi iværksat beskyttelse af de boringsnære områder. Det er en begrænset beskyttelseszone. Nu er det på tide, at vi udvider til hele grundvandsindvindingsområdet. siger Anders Medum Groth, udvalgsmedlem for Radikale Venstre i Natur og Klima-udvalget.

Hovedpunkter i forslaget
Radikale Venstre ønsker sat gang i proces, som skal definere grundvandsparker som geografisk afgrænsede områder med særlig værdi for drikkevandsindvinding hvor der ikke anvendes pesticider, herbicider og andre miljøfarlige kemikalier allerede i 2026 og derefter udpeges forslag til konkret etablering og prioritering af potentielle grundvandsparker i Furesø, som så kan etableres i 2027-2028.
Til det formål ønsker partiet en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Center for By og Miljø, Furesø Vandforsyning, landbrug og lokale lodsejere, men vil have vurderet om indsatsen skal løftes til et underudvalg til byrådet – et såkaldt §17 stk. 4-udvalg.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Radikale stiller forslag om grundvandsparker i Furesø Kommune”

Der er lukket for kommentarer.