Værløse Badmintons Robert Nebel er til U19-VM i Canada.
Der er tradition for, at de asiatiske spillere er længere fremme i deres udviklingen i teenageårene end de danske. Det blev endnu engang bekræftet i holdturneringen ved Ungdoms-VM i Canada.
Værløse Badmintons Robert Nebel har fået rigeligt med spilletid i den spøjse holdturnering, hvor man spiller stafet-holdkamp. Man spiller ti kampe først til 11, 22, 33 osv. Det er ganske korte kampe på syv-otte minutter.
Danmark vandt puljen med sejre over Trinidad-Tobago, Cook-øerne, New Zealand og Forenede Arabiske Emirater.
I kvartfinalen var der dog stor forskel. Malaysia besejrede det danske hold med 110-85. Robert Nebel og Otto Reiler tabte en herredouble med 5-11.
Den danske hold spillede derefter placeringskamp imod Taiwan. Her blev det til nederlag på 93-110. Robert spillede herredouble og mixeddouble med Jasmin Willis, den vandt de 17-11.
I næste uge gælder det den individuelle turnering. Robert Nebel spiller herredouble med Otto Reiler og mixeddouble med Jasmin Willis.