Romaer – et gådefuldt folk

Jonstrup Senior Akademi inviterer til et foredrag om Romaer – tidligere kaldt sigøjnere. Ved foredraget i Jonstruphus vil musiker og forhenværende højskolelærer Ole Sterndorff dykke ned i romaernes kultur og historie. Romaerne var og er ikke den eneste omrejsende gruppe, vi kender. Rundt om i verden findes der folk, der søger arbejde rundt omkring, er på en evig rejse og ikke kan eller vil bo fast. Nogle kaldes ”de rejsende” og andre blev kaldt sigøjnere. Romaerne drog fra Indien for over 1000 år siden, og op gennem tiden har de været jaget, er blevet dræbt eller gjort til slaver. Romaerne er således både hjemløse og statsløse. Der bor en 10 -15.000.000 romaer over hele verden. Tidligere så man dem komme i grupper og slå sig ned på en mark i udkanten af byen i maleriske vogne, der blev trukket af heste. I dag bor de i campingvogne trukket efter en bil – ofte nogle kæmpe campingvogne, så der er plads til hele familien. Engang levede man af smedearbejde, glarmesterarbejde, og kvinderne spåede osv. Nu er beskæftigelsesmulighederne mere mangfoldige. Dette foredrag fortæller bl.a. om romaernes kultur og folks syn på dem. Der bliver et par fællessange samt spillet meget forskelligt sigøjnermusik, som det blev kaldt. Romaerne er kendt for at være usædvanlig musikalske, og de tæller kunstnere som eksempelvis Django Reinhardt, som har dannet skole over hele verden Arrangementet foregår i Jonstruphus, Jonstrupvangvej 159, onsdag 7. februar kl. 15.00 Entre: medlemmer af Jonstrup Senior Akademi gratis – gæster kr. 50

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder