Byrådsmedlem Hasan Yilmaz (S) får total opbakning fra partiforeningen i Furesø Kommune. Formand Rasmus Dahl har drøftet sagen med Hasan Yilmaz og kalder sammenknytningen til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan for usaglig.
Formanden for Socialdemokratiets partiforening i Furesø Kommune, Rasmus Dahl, er klar i spyttet.
– Der er ikke fugls føde på den historie. Hasan har gennem mange år ydet en stor indsats for bedre integration, udvidelse af den demokratiske samtale og et velfungerende lokalsamfund. Jeg har selvfølgelig drøftet Berlingske historie med Hasan, og vi formoder, at historien bygger på Hasans korte bestyrelsesmedlemsskab tilbage i 2016, der var en periode, hvor Hasan fik åbnet moskeen for konfirmationsforberedelse, skoleklasser og furesøborgerne generelt. At koble Hasan til Erdogan på den baggrund er direkte usagligt, skriver Rasmus Dahl til Alt om Furesø.
Hasan Yilmaz var blot en af mange socialdemokrater, som stillede sig frem og kritiserede integrationsordfører Frederik Vad for kommentarer om ikke-vestlige indvandreres infiltration af det danske samfund.
Berlingske Tidende bragte fredag morgen en artikel, hvor en række underskriver af et kritisk brev forbindes til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan gennem en bestyrelsesrolle i den lokale moske, som støttes af Dinayet – det tyrkiske ministerium for religiøse anliggender. Heriblandt Hasan Yilmaz.
Alt om Furesø henvendte sig til Hasan Yilmaz for en kommentar, men han havde ingen kommentarer. Derefter skrev Alt om Furesø fredag formiddag til borgmester Ole Bondo Christensen og formand Rasmus Dahl for en kommentar. De var lørdag morgen ikke vendt tilbage.
Lørdag klokken 10.50 kom citatet fra Rasmus Dahl, som altså bakker fuldstændigt op om Hasan Yilmaz.
S i Furesø – Ikke fugls føde på den sag
Del nyhed
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyheder
Debat – Lad os genåbne Ellegården som samlingspunkt for fællesskabet
04/12/2024
Ingen kommentarer
Læs mere »