Partitoppen i Socialdemokratiet vil tillade dobbeltmandater. Socialdemokratiet i Furesø er kritisk indstillet overfor forslaget.
Af Mikkel Kjølby
Man skulle tro, at udsigten til at profiler som Matilde Powers og Simon Kollerup, kan stille op ved kommunalvalg 2025, ville få Socialdemokratiet i Furesø til at klappe i hænderne. Men sådan forholder det sig ikke!!
Formanden for Socialdemokratiet i Furesø, Rasmus Dahl, forklarer:
– På det seneste bestyrelsesmøde i partiforeningen, blev forslaget om dobbeltmandater drøftet, og vi drager afsted til Aalborg med en kritisk indstilling, lyder det fra Rasmus Dahl og fortsætter:
-Det er et ærefuldt hverv, at blive valgt til byråd, regionsråd eller folketinget. Derfor er holdningen, at Socialdemokratiets kandidater skal dedikere deres fulde opmærksomhed til det hverv de stiller op til. Ligesom de gør det i dag, siger Rasmus Dahl.
Partiafdelingen i Furesø er ikke ene om at have en kritisk holdning, og der må forventes en intens debat og muligvis ændringsforslag ved kongressen i Aalborg.
Rasmus Dahl pointerer dog, at det uanset udfaldet af debatten i Aalborg er op til den lokale partiafdeling at godkende kandidater også i forhold til dobbeltmandater.
– Vi ser frem til at se, hvad udfaldet af debatten i Ålborg bliver. Men det er vigtigt, at være opmærksom på, at alle forslag, der er fremsat, fortsat lægger beslutningen om, hvorvidt man vil tillade dobbeltmandater i hænderne på de forsamlinger, som skal opstille kandidaterne.
S i Furesø er kritisk overfor dobbeltmandater
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest