Så mange Furesøborgere er pensionsmillionærer!

49 procent af de 25 til 66-årige i Furesø Kommune har mindst 1 mio. kr. stående på deres pensionsopsparing. Pressefoto.

13.799 personer i Furesø Kommune har mindst 1 millioner kroner stående på deres pensionsopsparing. Det svarer til 49 procent af de 25-66-årige.
Antallet af pensionsmillionærer i Danmark har rundet 1,39 millioner i 2024 – en markant stigning fra blot 675.000 i 2014. Det viser nye tal fra en landsdækkende opgørelse fra brancheforeningen Forsikring Pension.
Furesø kommune ligger i top-5 over kommuner på landsplan, hvor andelen af pensionsmillionærer er størst. Her er det 13.799 personer – hele 49% af de 25-66-årige – der kan kalde sig pensionsmillionærer.
På landsplan viser kønsfordelingen, at mænd fortsat udgør flertallet af pensionsmillionærer, men kvinderne haler ind. I alt er der registreret 1.390.199 pensionsmillionærer – heraf 766.046 mænd og 624.153 kvinder. Kønsfordelingen i Furesø kommune ligger på 7.049 mænd og 6.750 kvinder.
– Vi ser hvert år, at flere og flere almindelige danskere bliver pensionsmillionærer og altså har sparet mindst en million kroner op i pensionen. Det skyldes blandt andet fornuftige indbetalinger og de gode afkast på pensionsopsparingerne. I dag har størstedelen af danskerne gode pensionsordninger som en del af deres lønpakke via overenskomstaftaler eller firmaaftaler. Det sikrer en fornuftig økonomisk dækning som pensionist, siger pensionschef Lotte Katrine Ravn
Udviklingen vidner om en stigende opsparing og større fokus på pensionsformue blandt danskerne.

Top 5:
Allerød – 52,9%
Dragør – 52,6%
Rudersdal – 52,0%
Hørsholm – 50,9%
Furesø – 49,0%
Færrest:
København – 21,2%
Ishøj – 22,4%
Brøndby – 23,5%
Høje-Taastrup – 25,9%
Aarhus – 26,9%

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder