
1KOMMA5° Danmark har undersøgt, hvor mange timer solen skinner på de forskellige kommuner. Furesø lander i midterfeltet.
Egentlig handler det om solceller – eller manglen på samme. Det er årsagen til, at 1KOMMA5° Danmark skrev en historie om kommunale forskelle på antallet af solcelleanlæg. Her fremgik det, at der er markante forskelle mellem kommunerne.
David Sätterman, administrerende direktør i 1KOMMA5° Danmark pointerer, at der er et uudnyttet potentiale på Sjælland, hvor solen skinner flere hundrede timer mere om året end i det jyske, men der er færre solceller.
På Sjælland er det nemlig kun Allerød kommune, der reelt set udnytter de mange solskinstimer, mens kommuner såsom Roskilde, Rudersdal og Gladsaxe er blandt de kommuner med flest solskinstimer, og lavest udbredelse af private solcelleanlæg.
Furesø Kommune er i fuld gang med at udbrede solcelleanlæg på kommunale bygninger igennem et klimaselskab oprettet til formålet.
Nå men tilbage til solskinstimerne. Undersøgelsen viser, at solskinsøen Bornholm topper med 1989.1 solskinstimer årligt.
Furesø lander på 1875.5 solskinstimer årligt. På Sjælland skinner solen mest i Odsherred (1897,2 timer), og Køge (1895,4 timer)
Dataen er rekvireret fra DMI af 1KOMMA5° Danmark. Værdierne baserer sig udelukkende på data dels fra DMI’s egne og dels fra samarbejdspartneres vejr- og nedbørstationer. Værdierne fra DMI’s udstyr kan afvige fra private målinger, prognoser og radardata.