Salon Nova fejrer 10-års jubilæum

Dorthe Sørensen (th) har drevet Salon Nova i 10 år. Nu er det Mille Nordkvist Krøll (tv.), som tager over som daglig leder. Pressefoto.

Den 8. marts er det ti år siden, at Dorthe Sørensen åbnede Salon Nova. Det fejres med bobler, højt humør og andet godt ved i lokalerne på Ballerupvej 7 fra klokken 15 til 17.
Salon Nova er en gigantisk succeshistorie med en gazellepris som beviset. Dorthe Sørensen har altid haft drivkraften.
Dorthe startede som selvstændig frisør dagen efter hendes frisøreksamen. Det var i en mandskabsvogn ved familiens hjem i Slagelse.
Sammen med Daniel flyttede hun til Værløse og fandt lokaler i Egebjerg. Her startede Salon Nova for ti år siden, men der var lidt trangt og så var der et specielt sted i Værløse, som Dorthe drømte om i sit stille sind.
– Vi kørte ofte forbi det hvide hus på Ballerupvej, og hver gang tænkte jeg, at det var det perfekte sted til en frisørsalon. Da Akacie Blomster flyttede til Farum, slog vi til og overtog lokalerne, fortæller Dorthe Sørensen.
Salon Nova flyttede ind på Ballerupvej den 20. august 2018. Det var et skifte fra 32 kvadratmeter i Ballerup til 65 kvadratmeter i Værløse. Lige siden har Salon Nova buldret derudaf med stor vækst, kundetilfredshed og ikke mindst et herligt humør.

Dorthe Sørensen har en simpel forklaring på succesen.
– Vi er ikke de dyreste, men jeg tror på, at vi er de bedste. Vi gør meget ud af at uddanne os og få ny inspiration. Vi har altid fuldt smæk på. Vi gør virkelig meget ud af det, og der er altid en god stemning i salonen.
Salonens fire frisører er booket langt ind i fremtiden, og kunderne vender altid tilbage. Mille Nordkvist Krøll har et bud på, hvorfor det går så godt.
– Det er fordi, vi brænder for det. Og så kan kunderne mærke, at vi har det godt sammen i salonen. Der er en særlig stemning, en særlig jargon, forklarer Mille Nordkvist Krøll.

Tid til et sporskifte
Dagen markerer også et andet stort skifte. Dorthe Sørensen skal i gang med andre udviklingsprojekter og vil have en periode med god tid til børnene. Det giver plads til en velfortjent forfremmelse af Mille Nordkvist Krøll til daglig leder af Salon Nova.
Mille har taget næsten samme tur som Dorthe. Mille er fra Vemmelev ved Slagelse, men er flyttet til Værløse med sin bedre halvdel.
– Det viser stor tillid fra Dorthes side, at hun tør overlade alt det her til mig. At få lov til at være min egen chef giver mig virkelig blod på tanden, siger Mille Nordkvist Krøll, som vil introducere en webshop med produkter fra salonens samarbejdspartner Paul Mitchell.
– Vi skal følge med strømmen og forhåbentligt vækste endnu mere. Vi vil meget gerne udvide med endnu en frisør. Vi leder med lys og lygte, siger Mille Nordkvist Krøll.
Dorthe nikker anerkendende. Hun glæder sig til at få bedre tid i dagligdagen. Ikke mindst at hente børnene fra skole.
– Jeg vil bruge tiden på mine børn, men jeg har også en del udviklingsprojekter indenfor hårbranchen, som jeg vil kaste mig over. Det driver mig at udvikle på tingene. Det skal jeg gøre nu, siger Dorthe Sørensen, som dog gerne giver et nap med i salonen, hvis det bliver nødvendigt.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

1 kommentar til “Salon Nova fejrer 10-års jubilæum”

  1. Hаving reaɗ this I tһought it was really enlightening.

    I appreciate you finding the time аnd energy to рut this article toցether.
    I once again find myѕelf spеnding a significɑnt amount of time both reading and commenting.

    But so what, it waѕ still worthwhile!

Der er lukket for kommentarer.