
Medlem af Kultur, Fritid og Idrætsudvalget Jesper Dyhrberg (SF) stod for åbningen af Furesø Kunstforenings udstilling “Fotokunst og Skulpturer” i GangGalleriet lørdag middag.
I sin åbningstale bed han især mærke i, hvad han som politiker kunne lære af billederne. Her ramte den lokale naturfotograf Julie Skottes billeder ham.
Julie Skotte er til daglig biolog, men arbejder i fritiden som naturfotograf – hendes fotografier viser de indviklede detaljer og fantastiske farver i den naturlige verden. Skotte har modtaget megen anerkendelse for sit arbejde og vandt i 2022 titlen som Årets Danske Naturfotograf.
Julie Skotte er blandt andet kendt for sin evne til at fange skønheden i landskaber og i undervandsverdenen. Men hun har også taget billeder nåær sit hjem i Farum. Naturområdet ved Trevang, som kommunen lige nu har fokus på i forhold til byudvinkling, har Julie taget et smukt billede af.
Udstillingen rummer også værker af Palle Lindgaard. Han arbejder ligeledes med fotokunst. Alle hans fotos er unikke og trykt på metalplader.
Vibeke Sunde udfører keramiske skulpturer, der alle forestiller fine og humoristiske dyr. Sunde er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København og har siden udstillet nationalt og været medarrangør for udstilling af Land Art projekter i hele Norden.
Udstillingen kan ses frem til 13. januar.
1 kommentar til “Se billederne: Dyhrberg åbnede kunstforenings udstilling”
Skal denne skønne natur virkelig laves om til industri? At nogen kan nænne det.
Der er lukket for kommentarer.