SF går formentlig glip af viceborgmesterpost

Jan Kjældgaard og SF fik ikke det forventede valgresultat. Han går formentlig også glip af posten som 2. viceborgmester, men har fået en tung udvalgsformandspost.

Onsdag morgen blev SFs Jan Kjældgaard præsenteret som Furesøs nye 2. viceborgmester. Det kan formentlig ikke lade sig gøre.
Af Mikkel Kjølby

Efter en lang valgnat blev Nicolai Bechfeldt præsenteret som ny borgmester i en koalition med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance.
I den forbindelse blev det fremlagt, at Socialdemokratiet får 1. viceborgmesterposten – ifølge redaktionens oplysninger bliver det formentlig Bettina Ugelvig, som længe har stået i lære som borgmester.
SFs enlige byrådsmedlem Jan Kjældgaard blev ved den lejlighed præsenteret som 2. viceborgmester.
Matematisk set kan det ikke lade sig gøre, idet posten fordeles efter det d`Hondtske princip. 2. viceborgmesterposten vil derfor formentlig tilfalde Valggruppe 2 – som består af Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti – altså de partier som ikke kom med i konstitueringen. Posten har mest af alt symbolsk betydning.
I konstitueringsaftalen nøjes partierne, da også med at aftale at stemme på en kandidat fra Socialistisk Folkeparti.
Jan Kjældgaard fik dog en tung post som formand for Udvalget for Social, Psykiatri og Beskæftigelse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder