Besparelserne rammer for alvor demensområdet. Mandag er sidste omgang med KOM UD.
Det er sparetider for Furesø Kommune. Alt om Furesø har i en tidligere artikel omtalt problematikkerne med manglende ansættelser af demensvejledere på plejehjemmene.
Mandag den 10. juni klokken 12.30 på Skolelandbruget er sidste omgang med aktiviteten KOM UD. Det er tur i naturen for demensramte og deres pårørende. Det bliver sparet væk.
– Besparelserne har ramt os igen på demensområdet, og denne gang går det ud over KOM UD. Da der ikke længere, kan prioriteres ressourcer til aktiviteten, i en presset hverdag. Det gør mig ondt helt ind i hjertet, at skulle lukke KOM UD ned efter næsten 6 år. Til september ville vi skulle fejre 6 års fødselsdag, står der i en skrivelse til brugerne og deres pårørende.
Mette Have er frivillig i demenscaféen en gang om måneden. Hun lægger ikke fingre imellem overfor de kommunale besparelser.
– Det er en katastrofe for de demensramte og deres pårørende. Det betyder så meget for dem at komme ud i naturen. Det gør, at de bevarer mange af deres færdigheder gennem motion og socialt samvær og ikke synker sammen i sofaen i isolation derhjemme, forklarer Mette Have.
Fremover vil demenscaféen være den eneste kommunale aktivitet for demensramte og deres pårørende.
– De demensramtes pårørende har nu kun mulighed for at komme ud en gang om måneden. Det er en katastrofe, siger Mette Have.
Status på ansættelsen af nye demensvejledere på plejehjemmene er, at det er udsat til det nye år.
Sparet væk – Sidste gang med demenstur i naturen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest