Værløse Badmintons Signe Schultz og makkeren Simona Pilgaard vandt Swedish Open.
Af Mikkel Kjølby
Signe Schultz kom I sommeren 2023 til Værløse Badminton, hvor hun sammen med Amalie Cecilie Kudsk udgjorde en lovende damedouble.
I foråret 2025 sammensatte landstræneren fire nye danske damedoubler. Signe Schultz blev sat sammen med Simona Pilgaard fra Odense.
I denne weekend fik parret deres gennembrud med en førsteplads i den hæderkronede turnering Swedish Open på den europæiske tour.
Signe og Simona var inden turneringen nummer 90 på verdensranglisten i damedouble og var seedet fire. Efter sejre over et ungt dansk og svensk par stod parret i semifinalen overfor det bedste spanske par Nikol Carulla og Carmen Maria Jimenez. Her blev første sæt afgørende. Det vandt det danske par med 22-20 og tog derefter andet sæt med 21-11
I finalen ventede det amerikanske par Audrey Chang og Jasmina Yeung. Amerikanerne tog første sæt med 22-20, men Signe og Simona fik vendt slaget i andet sæt, som de vandt med 21-16 og derefter var der kun et par på banen i tredje sæt. Det vandt danskerne med 21-8.
En af de næste opgaver for Signe Schultz og Simona Pilgaard bliver de danske mesterskaber.
Ditlev Jæger Holm var også med i Swedish Open i Uppsala. Ditlev nåede til semifinalen, men tabte til japaneren Minoru Koga, som også vandt finalen.







