Signe og Jarl fortæller om deres eventyr

Signe Wenneberg og Jarl Pors Jakobsen tog et år ud af kalenderen for at rejse med børnene. Pressefoto.

I foråret 2023 virkeliggjorde Signe og Jarl drømmen om at rejse med børnene i et år. Nu fortæller de deres historie.
Indimellem drømmer man sig væk. Ud af hamsterhjulet. Tænk sig, hvis man kunne rejse rundt sammen med ungerne i et helt år.
Signe Wenneberg og larl Pors Jakobsen fra Farum virkeliggjorde drømmen.
– Det kan faktisk godt lade sig gøre for mange familier, men det kræver både mod og prioriteringer, fortæller Signe Venneberg og Jarl Pors Jakobsen.
Med deres to børn på henholdsvis fire og syv år lagde de ud med en tre-måneders cykeltur rundt i Tyskland, Østrig og Tjekkiet. Derefter fortsatte de rejsen i autocamper og nåede gennem hele 16 lande i Europa, før de efter et år vendte næsen hjemad igen – rige på erkendelser, udfordringer, lykke … og en stille længsel efter hverdagen.
Signe og Jarl vil dele ud af deres erfaringer. Det sker ved et foredrag på Farum Bibliotek den 3. september klokken 16.30.
Foredraget er gratis, men kræver billet. Den kan man finde på www.furbib.dk

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *