Storeflyvedag får en topkvalificeret opvisningsleder til dette års airshow. Leif Johannsen blev i 2017 hædret for at have reddet en mand, som sad fast under flyveren.
Med 10.000 tilskuere og en masse flymotorer er der potentiale for uheld ved et airshow. Storeflyvedag har i mange år knoklet for at få sikkerhedsgraden helt i top.
I 2023 havde Trafikstyrelsen to luftfartsinspektører på Flyvestation Værløse. Deres tilbagemeldinger udløste et kæmpe skulderklap til Storeflyvedag i form af status af operatør.
Det tager mange års hårdt arbejde at få status af operatør, men den kan fjernes igen på et splitsekund.
Posten som opvisningsleder er en nøglerolle. Derfor kom Mogens Houman på arbejde, da sidste års meget kvalificerede opvisningsleder meldte fra til Storeflyvedag 2024.
Mogens Houman har dog sikret en særdeles kompetent opvisningsleder. Det bliver den erfarne pilot Leif Johannsen.
– Det er lykkedes os at skaffe en afløser, som også er en meget erfaren pilot, med bl.a. tjeneste som pilot på fly, der flyver med faldskærmsspringere. Han blev i 2017 verdensberømt, da han reddede livet for en faldskærmsspringer, hvis seler hang fast i flyet, fortæller Mogens Houman, som er tidligere flyveleder og selv hjælper til i Kontroltårnet i forbindelse med Storeflyvedag.
– En opvisningsleder skal officielt godkendes af Trafikstyrelsen efter Bestemmelser for Civil Luftfart. Med professionelt lufttrafikpersonel og vejrtjenestepersonel i tårnet, får vi yderst kompetente personer, som udfører tjenesten efter Bestemmelser for Civil Luftfart, forklarer Mogens Houman.
Sikkerheden bliver helt i top ved Storeflyvedag 2024
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest