FC Nordsjællands første modstander i Conference League, Hearts, har en lang og til der trist historie. I dag er klubben ejet af fanorganisationen Foundation of Hearts.
Af Mikkel Kjølby
Når det torsdag aften går løs på Tynecastle Stadion i Edinburgh skal ikke forvente klassisk britisk fodbold med lange bolde frem til angriberne.
Hearts of Midlothian skiftede træner efter sæson 2025/26. Den nye træner, belgiske Wouter Wrancken, har indført en moderne spillestil med højt pres og bolddominans. Han har gjort karriere i belgisk fodbold og blev årets træner i Belgien i 2023. Han foretrækker spillesystemet 4-2-3-1.
Angriberen Lawrence Shankland er holdets største profil. Han startede på banen i Skotlands sidste VM-kamp mod Brasilien og er fortsat i landsholdstruppen, men spillede ikke i det seneste landsholdsvindue. Målmanden Craig Gordon er også i landsholdstruppen, men sidder på bænken. Dertil kommer den rutinerede forsvarsspiller Stephen Kingsley.
Hearts er på tredjepladsen i Scottish Premiership bag de traditionsrige Glasgow-klubber, Celtic og Rangers. Det er også klubbens historiske position i skotsk fodbold. Det er blevet til fire mesterskaber – senest i 1960 – og otte pokaltitler. Klubben er fast deltager i europæisk fodbold. Det største resultat er en kvartfinale i UEFA Cup i 1988–89
I sæsonen 2025/26 fik klubben en forrygende sæsonstart og lignede længe en kommende skotsk mester, men tabte pusten og blev overhalet af Celtic.
Det var nok til en plads i kvalifikationen til Europa League, men det blev til nederlag til Benfica. I kvalifikationen til Conference League blev det til sejr efter straffesparkskonkurrence over Johannes Hoff Thorups nuværende klub, Rapid Wien.
Det er gået op og ned
Hearts blev stiftet i 1874 af medlemmer af Heart of Midlothian Quadrille Assembly Club, en lokal danseklub, der havde set fodbold demonstreret året før. Klubbens navn og logo stammer fra Heart of Midlothian‑mosaikken på Royal Mile og fra Walter Scotts roman af samme navn.
Klubben slog sig ned på Tynecastle Park i 1886, hvor den fortsat spiller sine hjemmekampe. Tynecastle er kendt for sin tætte atmosfære og har gennemgået flere moderniseringer – senest en ny hovedtribune i 2017, der bringer kapaciteten op på ca. 19.852 tilskuere.
Hearts var blandt grundlæggerne af Scottish Football League i 1890, og klubben etablerede sig hurtigt som en af landets stærkeste.
Klubbens mest succesrige periode var under manager Tommy Walker i 1950’erne og 60’erne, hvor Hearts vandt to mesterskaber og fem store pokaltitler. Angrebsduoen The Terrible Trio – Jimmy Wardhaugh, Willie Bauld og Alfie Conn Sr. – er legendarisk i skotsk fodbold.
Hearts har gennem årene været en fast deltager i europæiske turneringer. Den største bedrift kom i UEFA Cup 1988–89, hvor klubben nåede kvartfinalen – en af de bedste europæiske præstationer for en skotsk klub uden for Old Firm.
I moderne tid har Hearts været igennem flere nedture med nedrykninger til Championship, men er vendt tilbage i første hug hver gang
I 2013 kom klubben under administration, fordi ejeren Vladimir Romanov kom i økonomisk uføre.
Den lokale erhvervskvinde Ann Budge købte klubben og investerede en del af sin formue i en modernisering af klubbens stadion og anlæg.
I 2021 overførte Ann Budge aktierne til Foundation of Hearts, som dermed blev majoritetsejer. Siden har klubben nydt godt af økonomisk stabilitet og et stærkt fællesskab mellem fans og klub.







1 kommentar til “Skotske hjerter med moderne spillestil”
Hearts er bysbørnene Hibernians store rivaler i Edinburgh. Hearts er fra den vestlige del, mens Hibernian er fra den østlige. I 90’erne var Hibernian i økonomiske problemer og Hearts pengemand forsøgte et opkøb af Hibernian. Det har skabt en kæmpe konflikt imellem klubbernes fans og derfor betragtes de indbyrdes opgør som en fuldgod udgave af Old Firm eller nærmest mini Old Firm. Hibernians klubsang i dag er en fortælling om konflikten og er lavet af gruppen Proclaimers(to brødre).
God kamp FCN.