Kultur, Fritid og Idrætsudvalget har ikke til forvaltningens oplæg for Skovhuset, men med det forbehold at frivilliggruppen skal komme med et økonomisk oplæg.
Af Mikkel Kjølby
Skovhuset, det smukke udstillingshus ved Søndersø, står ved en skillevej.
Skal en frivillig bestyrelse drive stedet videre eller skal det sælges? Det er hvad, der er på spil.
Kultur, Fritids og Idrætsudvalget behandlede sagen denne uge. Det skete ud fra et oplæg fra forvaltningen om den fremtidige drift af Skovhuset – baseret på en frivillig bestyrelse, som skulle stå for vedligehold af bygning og omgivelser samt skaffe økonomien til den daglige drift. Furesø Kommune ville bidrage med 70.000 kr. årligt til drift af selve bygningen.
Det fik Birgit Brandt fra frivilliggruppen til at gøre indsigelse, for overgangen til frivillig drift ville i så fald blive alt for brat og voldsom.
Kultur, Fritid og Idrætsudvalget kom frivilliggruppen i møde.
– Der var ikke et optimalt forslag til driftsaftale. Nu skal frivilliggruppen kommen med et oplæg og en forretningsplan for udviklingen af Skovhuset. Vi har en forventning om, at det ender med en aftale på et tidspunkt, siger Mehmet Anik (S), formand for udvalget.
Birgit Brandt glæder sig over, at udvalget nikkede til forslaget og derved sendte det videre til økonomiudvalget og byrådet.
– Vi tror, at de kan finde de rigtige beløb for, hvordan vi kan få råd til at gå i gang med åbningen af Skovhuset, siger Birgit Brandt.
I den forbindelse vil frivilliggruppen indkalde til et stormøde om Skovhuset.
Det finder sted onsdag den 17. juni kl. 19.







