Slut med danske jordbær? – Ikke hos Rokkedyssegaard

Jordbærsæsonen er ikke slut hos Rokkedyssegaard. Her plukker man fortsat jordbær frem til september.

TV2 Nyhederne fortæller, at det allerede er slut med danske jordbær for i år. Rokkedyssegaard er ikke af samme holdning.
Dansk sommer er lig med danske jordbær. Derfor gjorde det lidt ondt, da TV2 Nyhederne lukkede den danske jordbærsæson med fortællingen om en jordbæravler i Jylland, som har fået ødelagt høsten af det dårlige vejr.
Sådan er det ikke på den lokale jordbærgård Rokkedyssegaard. Her dyrker man flere forskellige slags jordbær under dugen.
– Den store jordbærsæson kulminerer altid omkring Sct. Hans og klinger af i ugerne derefter. I år lidt hurtigere end normalt. På Rokkedyssegaard plukker vi stadig jordbær hver morgen i de særlige sorter, som bliver ved at give bær lige til vi lukker i september – everberries kalder vi den type jordbær, fortæller Torben Bo Toft Christensen.
Rokkedyssegaard har for mange år siden indledt produktionen af andre slags bær. Lige nu er hindbær i sæson.
– Nu er vi i gang med den store hindbærsæson – også med pluk selv hver dag hele sommerferien – og dejligt mange gæster, lyder det fra Torben Bo Toft Christensen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest