Slutspilskrisen fortsatte for FCN

Nicoline Dudek spillede sidste hjemmekamp for FCN. Hun skifter til RB Leipzig.

FC Nordsjællands kvinder tabte nøglekampen til HB Køge og skal nu have point i Hjørring for at sikre europæisk deltagelse.
Af Mikkel Kjølby
Ved indgangen til slutspillet lignede billetterne til deltagelse i enten Champions League eller Europa League en sikker ting for FC Nordsjælland. De to øverste hold kommer i Champions League, mens nummer tre kommer i Europa League. FC Nordsjællands sluttede grundspillet som nummer to med 30 point, der var 12 point til OB og 13 point ned til HB Køge på femtepladsen.
I slutspillets første otte kampe samlede FC Nordsjælland dog blot otte point, så derfor var lørdagens hjemmekamp imod HB Køge en nøglekamp. Det var tæt og jævnbyrdig kamp, som kunne være gået begge veje, men Olivia Garcias mål for HB Køge i det 42. minut afgjorde kampen.
Dermed står det klart, at FC Nordsjælland skal have mindst et point i sidste runde ude imod de danske mestre og pokalmestre, Fortuna Hjørring for at sikre en plads i Europa.
HB Køge er nu kun tre point efter og har en bedre målscore end FCN. HB Køge sidste kamp er hjemme imod AGF, som ikke har noget at spille for.
Det var sidste hjemmekamp for tre af FCN-spillerne. Nicoline Dudek skifter til RB Leipzig, mens Amanda Brunholt og Emmi Siren har kontraktudløb og jagter nye oplevelser.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder