Efter en kort pause på et halvt år, genoptager Farum Gymnastikforening et hold med SMART træning.
-Vi har i de forudgående sæsoner har stor succes med vores SMART trænings hold som ud over træning giver deltagerne en masse sjov og socialt samvær.
– For en forening med den størrelse, som Farum Gymnastikforening har, er det også vigtigt at vi kan tilbyde hold til borgerne i Furesø kommune som ikke er helt almindelig gymnastik. Med et SMART træningsholdet viser vi virkelig bredden i vores udbud af hold til borgerne, siger næstformand Gregers Bisgaard.
SMART træning holder hjernen skarp
– SMART træning er øvelser der træner hjernens kognitive funktioner, bl.a. øver og træner vi hukommelse, koncentration, balance og koordination. Ved at udfordre sanserne og holde dem aktive, er det med til at holde hjernen »skarp«. fortæller den certificerede instruktør Dorrit Bork Olsen.
Farum Gymnastikforening tilbyder igen SMART træning i : Farum Kulturhus motionssalen torsdage fra kl. 12.30-13.45.
Holdet har første træning torsdag den 4. januar 2024.Dette hold er et tilbud til alle der er +50 år.
Øvelserne er ikke fysisk krævende, men kræver lidt koncentration fra hver deltager for at kunne udføre de forskellige øvelser på holdet.
– Vi træner både parvis, enkeltvis og i mindre grupper. Træningen foregår i en god og humoristisk atmosfære, hvor lattermusklerne også kommer i gang, siger Gregers Bisgaard.
Har du lyst til at prøve dette nye tilbud kan man kontakte Maria Esberg fra Farum Gymnastikforening på admin@fgf.dk
Der er også mulighed for at tilmelde sig direkte på www.farum-gymnastikforening.dk
1 kommentar til “SMART træning for +50 år i Farum GYmnastikforening”
+50 ?? I er klar over at vi skal arbejde til vi er 72 år og ikke kan deltage fra 12.30 – 13.45
Måske I skal ændre til +70 🙈
Der er lukket for kommentarer.