Sognepræst holder studiekreds om Kierkegaard

Sognepræst Dorothea Glöckner holder studiekreds om Særen Kierkegaard.

Studiekredsen Troens Forventning – om Søren Kierkegaards Opbyggelige Tale i Præstegårdslængerne er med sognepræst Dorothea Glöckner.
Hvad vil du ønske for et menneske, der netop passer for ham og for hans liv? Der kan jo komme mange gode ting på tale: verdens goder, sundhed, glade dage, rigdom, lykke. Men hvad er det højeste Gode? Kunne det være troen? Og hvordan skulle troen da forstås? Studiekredsen ledes af Dorothea Glöckner.
Kierkegaards tale: Troens Forventning (1843) er skrevet som en nytårstale over den bibelske tekst fra Galaterbrevet kapitel 3, vers 23-29, hvor der bliver drøftet, hvad troen betyder for et menneske.
Ifølge Kierkegaard hænger vores forventning og vores tro uløselig sammen. Hvad forventer vi af livet? Hvordan kan vi tro og stole på os selv? Hvordan definerer vi vores værdighed? Hvordan kan vi tro på Gud? Hvad forventer vi af Gud – på vores vej gennem livet og når døden kommer nær?
Med udgangspunkt i Kierkegaards tale: Troens forventning vil vi drøfte disse og lignende spørgsmål. Hver gang læser og diskuterer vi få sider af denne korte tale. Der vil også være mulighed for at relatere teksten til vores eget liv og vores egne erfaringer. Hver aften slutter med et enkelt fælles måltid.
Kalender over alle studiekredsaftener: 6/2, 20/2, 6/3, 20/3, 3/4.
Præstegårdslængerne ved Farum Kirke, Kålundsvej 33B, Farum.
Tekstlæsning: 17.00 – 18.00
Fælles spisning: 18.00 – ca. 18.30.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder