FDF Kirke Værløse har taget den tunge beslutning af lukke gruppen. Det sker efter flere års vanskeligheder med at finde ledere.
I mere end 40 år har FDF haft en gruppe i Kirke Værløse. Dan Rosbjerg var med til at starte gruppen. Nu har han været med til at tage den svære beslutning at lukke gruppen.
– Vi er ved at lukke ned i øjeblikket. Løbet er kørt for gruppen, siger Dan Rosbjerg.
FDF i Kirke Værløse har igennem årtier været en meget aktiv gruppe, men de senere år er det begyndt at knibe. I foråret var der 3-4 aktive tilbage.
– Jeg ved, at gruppen har forsøgt at lave familiespejderaktiviteter for de alleryngste. Det er den måde, at man får forældre til at gå ind i arbejdet som spejderledere, fortæller Sven Krarup Nielsen fra Spejdernes Samråd i Furesø.
Det er netop udfordringerne med at finde frivillige ledere som gør det af med FDF-gruppen i Kirke Værløse.
– Det har været svært at finde ledere, konstaterer Dan Rosbjerg.
FDF i Kirke Værløse har i mange år rådet over en spejderhytte på hjørnet af Lejrvej og Sandet. Den kaldes blot Sandslottet. Det er Furesø Kommunes ejendom. Hvad der skal ske med den, vides endnu ikke.
– Den er en ideel som spejderhytte, derfor er det så sørgeligt, at vi er nødt til at lukke gruppen, siger Dan Rosbjerg.
De øvrige spejdergrupper i Furesø Kommune lever i bedste velgående.
– Vi er den kommune i landet med fleste spejdere i forhold til indbyggertallet, konstaterer Sven Krarup Nielsen.
Der er otte spejdergrupper tilbage i Furesø. Det er Ravnehus i Hareskovby. Alugod og Mjølner i Værløse. De grønne Pigespejdere i Jonstrup. Stavnsholt Vikingerne, Skjoldmøerne, Peter Lassen Gruppe og Claus Nar Gruppe i Farum.
Spejdergruppe lukker ned
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
1 kommentar til “Spejdergruppe lukker ned”
Nu er FDF jo ikke spejder. https://fdf.dk/om-os/
Men det minder om det.
Der er lukket for kommentarer.