Den lokale områdebetjent kommer på besøg i Annexgården. Foto: HMB.

Hareskovby Medborgerforening får besøg af Nordsjællands Politi tirsdag 8. oktober 2024 kl. 19 – 20.30 i Annexgården.
Furesø kommune ligger absolut øverst i landsstatistikken over indbrud, og denne sommer har især Hareskovby stået for tur. Muligvis fordi politiet er mindre til stede efter statsministeren flyttede fra området.
Tirsdag den 8. oktober kl. 19.00 inviterer Furesø Kommune og Nordsjællands Politi alle interesserede til borgermøde om indbrudsforebyggelse og IT-kriminalitet. På mødet vil I få mulighed for at møde jeres lokale områdebetjent og en indbrudskoordinator fra Nordsjællands Politi, som vil holde oplæg om hvordan I kan forebygge indbrud i jeres bolig og blive klogere på IT-kriminalitet. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til Politiets repræsentanter og Furesø Kommunes Indbrudskoordinator.
Kom forbi, uanset om du går med konkrete bekymringer om indbrud, har oplevet indbrud eller bare er nysgerrig og gerne vil blive klogere på indbrudsforebyggelse.
Der er gratis adgang og ingen tilmelding er nødvendig.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *